Finansminister Kristian Jensen spiller op til forhandlinger om kommunernes økonomi med en præmis om, at bygge- og anlægsbranchen er på vej mod overophedning. Det vækker ikke begejstring i Dansk Byggeri, som mener, at præmisserne for ministerens udmelding ikke er rigtige.
Bygge- og anlægsbranchen er efterhånden tilbage på det, vi kalder et normalniveau med omkring 165.000 beskæftigede. Nogle har meget at lave, mens andre stadig venter på, at opsvinget rammer deres egn og virksomhed. Det er den faktiske situation, og der er derfor ingen mening i, at Kristian Jensen hopper på Finansminister Classic-modellen og skruer på konjunkturhåndtagene nu, hvor vi netop skal til at høste frugterne af det spirende opsving blandt andet ved at få nogle af de grupper, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, i job.
Stort og ømt efterslæb
Kristian Jensen henviser til perioden 2005 – 2007, hvor beskæftigelsen steg til næsten 190.000 i bygge- og anlægsbranchen. Men det er vi jo slet ikke i nærheden af. I stedet risikerer vi at slå en sund og driftig udvikling ihjel til stor skade for samfundet, hvor der faktisk er brug for at vedligeholde både vores veje og skoler og institutioner, så regningen til fremtidige generationer ikke vokser.
Det er veldokumenteret, at såvel de kommunale anlægsinvesteringer som bygningsinvesteringer i forvejen er plaget af et stort og ømt efterslæb, som er dyrt at indhente og kun bliver dyrere af at vente. Der er derfor behov for intelligente investeringer, og det vil sige forbedringer, der kan reducere driftsudgifterne og derved bidrage til deres egen finansiering.
Undgå utidig omhu
Det er utidig omhu at begynde at dreje på konjunkturhåndtag, før der er tale om et langt mere selvbærende opsving. Det er der ikke, så længe der, ifølge Danmarks Statistik, er lige så mange byggevirksomheder, der efterspørger opgaver, som der er virksomheder, der efterspørger arbejdskraft.
Det dur altså ikke at spille hasard med en branche på et så løst og usikkert grundlag, og vi må derfor stærkt opfordre finansministeren til at tænke på såvel kommunernes langsigtede økonomi og samtidig passe på ikke at spænde ben for det spirende opsving i bygge-og anlægsbranchen.
Billigst at vedligeholde
Jeg opfordrer i stedet til at arbejde målrettet med modellen for flerårige budgetter, som vil betyde større sikkerhed for erhvervslivet og for de enkelte projekter. Og jeg vurderer, at det formentlig også vil give kommunerne bedre priser, når de planlægger med en længere horisont.
Som vi ser det, er der en manko på fem milliarder kroner mellem Kommunernes Landsforening og staten. Det er mange penge, men igen handler det her om at huske på, at det er billigere at vedligeholde formuen – altså bygningsmassen og vejene – end at lade den forvitre og gro til med store genopretningsomkostninger om ganske få år. Og til den tid handler det næppe om ‘sølle’ fem milliarder kroner, men om et meget større beløb.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';