Få mest muligt ud af renoveringen

Byggecentrum inviterer til to efterårsdages konference om renovering af almene boliger.
Renovering af almene boliger foregår over to dage i september. Foto: Byggecentrum.
Renovering af almene boliger foregår over to dage i september. Foto: Byggecentrum.

Samlet set bliver der over de kommende seks år afsat 18 milliarder kroner til renovering, og det forventes at række til renovering af 51.000 boliger og skabe beskæftigelse til 18.000 personer frem til 2020.

Det er rigtigt mange penge. De skal anvendes bedst muligt – og det kræver ny viden. Byggecentrum samler derfor hele branchen på to konferencedage i efteråret.

Her bliver der taget fat på ny viden, værktøjer og erfaringer inden for klimatilpasning, bæredygtighed, indeklima, tilgængelighed, energibesparelser og CO2. Der ses også på nye krav, muligheder og erfaringer ift.logistik, kvalitetssikring, krav til sikkerhed og sundhed, brug af totaløkonomi og IKT mm.

På konferencedagene taler blandt andet BL’s administrerende direktør Bent Madsen, KAB’s byggedirektør Rolf Andersson, MBBL’s chefkonsulent Karsten Gullach, Energistyrelsens kontorchef Henrik Andersen, Landsbyggefondens byggetekniske konsulent Käte Thorsen og en lang række praktikere fra den almene sektor og dens samarbejdspartnere.

Konferencen er en opfølgning på to meget velbesøgte konferencer i 2013 og 2014, og den kører denne gang over to dage. Man kan deltage på én dag eller begge.

Se mere om konferencen her.

Relateret indhold