1. november åbner Eurodan-huse et nyt, stort showroom i Vejle.
Åbningen skyldes Eurodan-huses vækst i parcelhus-byggeriet og forventninger om i de kommende år at sælge flere huse i Trekantområdet.
– Eurodan-huse er vokset i Trekantområdet og i de større byer langs Jyllands østkyst. Med en vækst sidste år på 37 procent, er vi Danmarks største familieejede husfirma, siger Kristian Thomsen, afdelingsleder for det nye showroom i Vejle.
Han tilføjer:
– Det er billigt at bygge og bo i et nyt hus. Det er den lave rente, lave udgifter til varme, og så er det nemt og trygt at bygge. Det øger interessen. Ikke mindst her i Vejle, og derfor er vi på vej med 24 nye byggegrunde i Børkop.
– I dag er det også mange unge familier, som bygger nyt. De har en god økonomi, og har de små børn eller planer om det, er det rart at vide, at der ikke skal males og vedligeholdes de første 10 år.
Hos Eurodan-huse kan familien vente med at betale til huset er færdigt og nøglerne kan overdrages. Det er en sikkerhed, som også bank og advokat kan lide.
Overblik og gode råd
Kristian Thomsen åbner det nye showroom med to kolleger, og en udvidelse til fire medarbejdere er planen. De har mange års erfaring med at rådgive om at bygge nyt. Kristian Thomsen har været i Eurodan-huse i fem år, senest i Odense-afdelingen.
Showroomet er opbygget med alt det, der er i et nyt hus. Men i mange forskellige materialer og farver, så familien, der skal bygge nyt, kan se og føle materialerne, inden de vælger. 20 forskellige mursten, 14 forskellige gulvtyper, gardiner, bad, køkken og vinduer. Vil man have udhæng, fladt tag og så videre.
Med det nye har Eurodan-huse i alt seks showrooms i hele landet. Eurodan-huse opfører 4-500 huse om året.