Store byggekraner præger billedet i København og Århus. Det har skabt den tro, at det nu går så godt i byggebranchen, at vi skal frygte overophedning mere end arbejdsløshed. Og derfor har regeringen blandt andet besluttet at afskaffe Boligjob-ordningen, der sidste år ellers har skabt næsten 5.000 arbejdspladser. Det samme forventes i år.
Men det er et ufuldstændigt billede. Det er godt med byggeaktiviteten i storbyerne, men vi skal også holde blikket skarpt på de udfordringer, der findes andre steder. Mens der i storbyer rejses byggekraner, er der områder, hvor der næsten ikke sælges en eneste stikkontakt eller tagrende.
Derfor er det vigtigt, at man i finanslovsaftalen sikrer, at BoligJob-ordningen fortsætter. Lokale arbejdspladser står på spil. Mere end 550.000 danskere benyttede ordningen sidste år. Det har skabt knap 5.000 arbejdsplader. Heraf er omkring 400 lærepladser, som der er stor efterspørgsel efter og som med stor sandsynlighed også vil forsvinde, hvis ordningen ophører.
Ordningen har sikret opgaver og vækst særligt i de mindre håndværksvirksomheder, fordi de især lever af at renovere private boliger. For mange af dem har BoligJob-ordningen betydet, at de trods krisen ikke har drejet nøglen om. Og for de mindre virksomheder er der lige nu snarere tale om forfrysning end overophedning af markedet. Hvis ordningen forsvinder, vil udsigten for disse være mere dyster samtidig med, at de midlertidige effekter fra stormskaderne sidste år klinger af.
Ordningen har mindsket det sorte arbejde, sikret flere skatte- og momsindtægter til staten og fremmet energirenovering. Næsten hvert tredje fradrag for renoveringsopgaver er brugt til energibesparende byggeopgaver. BoligJob-ordningen er altså meget andet og meget mere end et konjunkturredskab.
Den sikrer også, at der er mere liv i alle kroge af Danmark. BoligJob-ordningen er med til at fastholde lokale arbejdspladser og skaber dermed mere balance.
Derfor bør fradraget fortsætte i 2015. Som minimum for de yderkommuner, som med vækstpakken i juni også får et forhøjet beskæftigelsesfradrag. Det vil ifølge finansministeriet koste 250 mio. kr. Ser man på de gevinster, ordningen giver ved nye arbejdspladser, lærepladser og moms- og skatteindtægter vil omkostningen for staten ikke være voldsom.
Der er tale om mindre beløb, som vil få stor betydning for de områder, hvor boligerne trænger til mere end en kærlig hånd og stor betydning for de mindre virksomheder, der lige nu ellers frygter blanke sider i ordrebøgerne efter årsskiftet.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';