Det er kommunerne og ejerne af de private bygninger, der retter deres kritik mod den nuværende energimærkningsordning. Københavns Kommune forventer eksempelvis at skulle bruge op imod 12 millioner kroner på at energimærke offentlige bygninger i kommunen de kommende år. Spild af penge lyder det fra Anders Christian Lyngtorp, der er projektleder i Københavns Ejendomme.
– Vi har et af de mest avancerede systemer i verden, hvor vi kan overvåge energiforbruget time for time. Samtidig har vi screenet alle vores ejendomme i forhold til mulige energibesparelser, og fordi vi sælger energibesparelser, er vi nødt til at have rigtig god dokumentation for besparelserne, siger Anders Christian Lyngtorp til Ingeniøren.
Tanken bag energimærkningerne er at identificerer de steder, hvor der kan opnås energibesparelser. Problemet er bare, at hverken konsulenter, kommuner eller ejere af større private ejendomme kan se, at de får værdi for pengene. I stedet for at kaste pengene efter energimærkninger i håbet om at kunne identificere mulige energibesparelser, så efterlyser flere i branchen konkrete handlinger, hvor pengene bliver brugt direkte på energiforbedringer og energibesparelser.
Energimærkningsordningen har i flere år været et omdiskuteret emne, og sekretariatsleder i Energiforum Danmark, Dorte Nørregaard Larsen, udtrykker i Ingeniøren ligeledes utilfredshed med ordningen, hvor det ærgrer hende, at man ikke har brugt tiden siden sidste mærkning til at forbedre ordningen, så bygningsejerne får mere værdi for pengene.
Energi-, Forsynings- & Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er opmærksom på kritikken, og har lovet at sagen bliver undersøgt nærmere af en arbejdsgruppe.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';