Energiforbruget i bygninger kortlægges

Tænketanken Grøn Energi vil vise energiforbruget samt forsyningsformen og illustrere udvidelsespotentialet for de danske fjernvarmeværker.
Grøn Energis kortlægning af energiforbruget i danske bygninger skal dokumentere udvidelsespotentialet for energiformen. Foto: Colourbox.
Grøn Energis kortlægning af energiforbruget i danske bygninger skal dokumentere udvidelsespotentialet for energiformen. Foto: Colourbox.

Siden 2010 har man i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indsamlet data om energiforbruget i danske bygninger, og nu begynder Grøn Energi kortlægningen af energiforbruget ud fra databasen på to mio. datasæt, fremgår det af Dansk Fjernvarme.

Formålet med kortlægningen er at dokumentere udvidelsespotentialet for samtlige af Dansk Fjernvarmes medlemsværker. Med eksakte data om varmeforsyning på lokalt, regionalt og nationalt plan er det bl.a. muligt at se, hvor i landet olieforbruget inden for fjernvarmeområderne er højt, skriver Dansk Fjernvarme.

Fjernvarme rummer et uvurderligt grønt potentiale og mindst lige så stort potentiale for energieffektivisering. Danmark er førende på dette felt, og vi har virkelig en grøn teknologi og knowhow at tilbyde til udlandet.

Anders Eldrup, formand for Grøn Energi

Eksakte informationer om energiforbrug og forsyningstyper er et vigtigt led i den grønne omstilling, da det muliggør udfasning af olie, hvor der er fjernvarme. Samtidig viser det, hvor der skal sættes ind med eksempelvis varmepumper.

Grøn Energi

Grøn Energi er en tænketank, der blev etableret i 2012 med det formål at skabe viden om bæredygtige energisystemer. Man søger i tænketanken at belyse fjernvarmens nøglerolle for et bæredygtigt og integreret energisystem, fremgår det af Dansk Fjernvarme.

– Fjernvarme rummer et uvurderligt grønt potentiale og mindst lige så stort potentiale for energieffektivisering. Danmark er førende på dette felt, og vi har virkelig en grøn teknologi og knowhow at tilbyde til udlandet, udtaler Anders Eldrup, formand for Grøn Energi.

Relateret indhold