Dansk Byggeri offentliggør her til formiddag ved en konference på Christiansborg ‘Byggeriets Energianalyse 2017’, der blandt andet konstaterer, at andelen af vedvarende energi er blevet lidt større, BoligJobordningen er blevet grøn, men energiselskaberne har tabt interessen for energirenovering af bygningernes klimaskærme.
Analysen isætter igen i år fokus på potentialet for energirenovering af bygninger, indsatsområder i udvalgte sektorer, effekten af virkemidler, vedvarende energi samt betydningen af energirenoveringer for vækst og beskæftigelse.
Højere på dagsordenen
– Der er ingen tvivl om behovet for, at energieffektivisering i bygningsmassen kommer højere op på den politiske dagsorden. Det er nødvendigt, hvis de politiske klimamål skal nås omkostningseffektivt. Men det er også med til at fastholde værdien af vores bygninger. Og som en sideeffekt bliver de sundere at bo i, konstaterer Dansk Byggeri.
I dag er der politisk enighed om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Dansk Byggeri opfordrer til, at den gode tradition for brede energiforlig fortsætter, også i en ny energiaftale.
– Stop-go-politik fører i høj grad til, at investeringer i tiltag, der muliggør den grønne omstilling, bliver mindre attraktive, lyder det i analysen.
Ventetid kan koste dyrt
Det understreges videre, at jo længere tid, man venter med for alvor at sætte gang i den grønne omstilling, jo mere forceret og dyr risikerer den at blive.
– Hvad der kan virke dyrt på kort sigt, vil i flere tilfælde godt kunne betale sig på langt sigt. Bygninger er et godt eksempel på, at det kan være dyrt at udsætte en indsats. Energibesparelser i det eksisterende byggeri er således markant billigere at opnå, når bygningen alligevel står over for at skulle renoveres. Udsættes investeringen, risikerer man, at omkostningseffektive energibesparelser “låses fast”, da muligheden for at opnå dem først kommer igen mange år senere, eksempelvis næste gang bygningen står over for at få udskiftet tag, vinduer og lignende, lyder det i i analysen
En procent om året
Energianalysen opfordrer politikerne til at styrke indsatsen for omkostningseffektive energibesparelser i bygninger.
– Bygninger står for cirka 40 procent af energiforbruget og er ikke til at komme udenom i en omkostningseffektiv indsats mod et fossilt uafhængigt Danmark. En analyse fra Aalborg Universitet viser, at det bedre kan svare sig at reducere varmeforbruget i bygningsmassen med 40 procent frem mod 2050 i forhold til den tilsvarende udbygning med vedvarende energi. Reduktionsmålet på 40 procent svarer til, at varmeforbruget i bygninger skal reduceres med en procent om året frem til 2050, lyder budskabet.
Ordning bør justeres
Der bør også allerede nu afsættes midler til en videreførelse af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger ud over den nuværende aftaleperiode, som varer frem til udgangen af 2018, ligesom der bør fastsættes krav til eller indgås aftaler med kommuner og regioner om energieffektivisering af deres bygningsmasse.
Og så bør en ny energiaftale justere energiselskabernes indsats.
– Det er ikke lykkedes energiselskaberne at opfylde hensigten fra energiaftalen af 2012 om at fokusere mere på bygninger for så vidt angår energibesparelser med lange levetider i bygningers klimaskærm. Ordningen bør justeres, så den i langt højere grad er med til at aktivere energibesparelser i bygningers klimaskærm, lyder det videre.
Varmepumper hører ikke til
– Alternativt bør det undersøges, om energibesparelser med lange levetider understøttes med større effekt gennem en anden organisering af indsatsen. Det, der er vigtigt at huske, er, at et kortsigtet mål om lave omkostninger kan fordyre den grønne omstilling på længere sigt, lyder det i Energianalysen, der også nævner, at energiforsyningsteknologier som varmepumper og solvarme ikke hører hjemme i energispareindsatsen.
Der er også en opfordring til at øge midlerne til forskning, udvikling og demonstration.
– Der er bred enighed om, at midlerne til forskning, udvikling og demonstration er af stor betydning for udviklingen af nye grønne produkter og jobs. En evaluering af energiforskningsprogrammet EUDP viste i 2015, at virksomheder skaber meromsætning for 2,7 kroner for hver EUDP-krone, de modtager. Derfor bør tildelingen af midler til energiforskning også opretholdes på et højt niveau, og tendensen til neddrosling af midlerne bør stoppes.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';