Effektive bygninger kræver mere end energiklasser

Vice President Søren Eriksen, EcoBuilding i Schneider Electric Danmark.
Vice President Søren Eriksen, EcoBuilding i Schneider Electric Danmark.

I 2020 strammes energikravene yderligere, så nye bygninger stort set ikke forventes at bruge energi. Så vidt så godt. Problemet er bare, at det beregnede energiforbrug i lavenergiklassen sjældent holder stik, når bygningen først er taget i brug. Her kan det samlede energiforbrug til varme, ventilation, belysning, køling mv. efter et års tid nemt ligge 15-20 procent over det forventede forbrug, som på papiret berettiger til Lavenergiklasse 2015 eller Bygningsklasse 2020 (Ingeniøren, 24. april 2015).

Det er stærkt utilfredsstillende for bygningens ejer, der påføres større driftsudgifter end forventet, og brugerne, der udsættes for et dårligt indeklima, når de tekniske anlæg ikke fungerer optimalt, når bygningen tages i brug.

Det er derfor glædeligt, at Bygningsstyrelsen – landets største bygherre – nu stiller klare krav til bygningens ydeevne, inden den tages i brug. Det betyder blandt andet, at de tekniske krav til bygningens installationer skrives ind i udbudsmaterialet og følges til dørs undervejs i byggeprocessen med en afsluttende performancetest af de tekniske installationer før den juridiske overdragelse af bygningen. Det giver bedre driftsøkonomi, indeklima og færre fejl.

Test fungerer i praksis

Bygningsstyrelsens indsats virker i praksis. Det har vi oplevet som leverandør af den samlede BMS-løsning, der styrer temperatur, ventilation, belysning og energiforbrug i den nybyggede Bygning 44 på Syddansk Universitet (SDU) i Odense med Bygningsstyrelsen som bygherre. Bygningen lever således op til kravene i lavenergiklasse BK 2020, selv om den ‘kun’ er bygget som LK2015, ligesom indeklimaet er godkendt på de opstillede parametre og fundet i orden.

Denne optimale performance bør ikke mindst tilskrives en vellykket byggeproces baseret på en detaljeret drejebog med performancetest af 13 tekniske installationsområder før aflevering. Det udfordrede selv sagt alle parter undervejs men skabte til gengæld et godt flow i byggeprocessen på tværs af konstruktions- og installationsopgaverne, så man har leveret en næsten fejlfri bygning til tiden.

Byggeprocessen i Odense peger dermed fremad og viser, at gabet mellem bygningens teoretiske og reelle tekniske performance effektivt kan lukkes gennem nytænkning i byggeriet fra udbud til aflevering. I øvrigt er det både kostbart og tidskrævende for alle parter at stå med en bygning, der ikke er kørt ordentlig ind, så vi har alle en fælles økonomisk interesse i at lægge os i selen og sikre at ‘orkestret spiller rent’, før vi åbner dørene for publikum. Det skylder vi både brugere, ejere og miljøet.

Relateret indhold