Stenuld er et afsindigt godt isoleringsmateriale. Men klimavenligt er det ikke. Derfor leder man med lys og lygte efter organiske alternativer, som udleder mindre CO2 under produktionen, og som kan matche især stenuldens evne til at isolere uden at samle fugt. Den eftersøgning har virksomheden Egen Vinding og Datter kastet sig ud i.
Derfor er man gået sammen med DTU om at undersøge, om og hvornår der ophobes fugt i cellulosebaseret isolering monteret på indersiden af en forholdsvis tæt ydervæg. Samtidig undersøges hvorvidt isoleringen fungerer som en fugtbuffer, der kan optage og afgive fugt i samspil med indeklimaet.
– Vi har på forhånd gode erfaringer med at anvende isoleringsmaterialer lavet af cellulose, eksempelvis papiruld, fortæller Lars Jørgensen fra Egen Vinding og Datter og uddyber:
– Vi håber at kunne finde en løsning på indvendig isolering og efterisolering – med minimal risiko for fugt og skimmelsvampe. Vi har allerede gennemført enkelte målinger i eksisterende bygninger, der indikerer, at denne byggeteknologi kan gennemføres, uden at der opstår fugtproblemer, men samtidig eliminerer problemer forbundet med dampspærre, fortæller han.
Gammelt forsøg får nyt liv
DTU har tidligere undersøgt en række vægkonstruktioner med mineralske isoleringsmaterialer. Disse test er gennemført i containere, ombygget til testfacilitet, og da disse forsøg nu er afsluttet, blev det muligt at foretage de nye forsøg i containerne.
– Da Egen Vinding og Datter henvendte sig og spurgte til muligheden for at samarbejde om projektet, var vi umiddelbart positive, siger professor Carsten Rode fra DTU.
– Projektet er af faglig interesse for os, da vi på DTU efterhånden har målt på mange vægge med indvendige efterisoleringssystemer med andre end de cellulosebaserede isoleringsprodukter, som dette projekt kommer til at dreje sig om. Vi forventer, at disse materialer har en anden fugt- og varmeteknisk ydeevne end de materialer, vi hidtil har udforsket, og der er videnskabeligt såvel som fra byggebranchen stor interesse i at få dette afdækket, fortæller han.
Projektet er derfor interessant for DTU, og projektets resultater forventes at danne baggrund for både videnskabelig publicering og for formidling til branchen. Projektet vil også styrke DTU’s mulighed for at give forskningsbaseret rådgivning om brugen af cellulosebaserede varmeisoleringsprodukter i forbindelse med efterisolering af bygningskonstruktioner.
Sådan går det for sig
Egen Vinding og Datter opbygger testvæggene med blandt andet papiruld og hørisolering i DTU’s testcontainere, og DTU står for målinger og rapportering. Disse sammenlignes med en referencevæg med en gængs konstruktion med mineraluld. En fugtprofil simuleres ved hjælp af en afdamper, og der foretages målinger i cirka halvandet år, så der bliver målt på to vinterperioder.
Som led i projektet undersøges også 8-10 eksisterende bygninger, hvor en tilsvarende konstruktion allerede er anvendt, og der gennemføres en række laboratorietest, blandt andet af materialernes evne som fugtbuffer.
Projektet er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljøstyrelsen og af Realdania, samt Fælleskassens Grønne og Sociale Pulje.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';