Dropper ide om biler på togbro

Politikerne i Vejle slår bak og dropper tidligere ide om at bruge den kommende jernbanebro til også at omfatte biler.

På byrådsmødet i Vejle i aftes besluttede lokalpolitikerne, at den kommende togbro udelukkende skal være en jernbanebro – og altså ikke også en bro for biler.

– Vi valgte at pille det punkt ud af vores foreløbige høringssvar, siger Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) til Vejle Amts Folkeblad.

Jernbanebroen skal have et såkaldt redningsspor, som skal bruges i tilfælde af ulykker. Og Transportministeriet er tidligere blevet bedt om at overveje, om redningssporet eventuelt kunne bruges til almindelig biltrafik.

– Men vi kommer til at modsige os selv, når vi på den ene side afviser broprojektet af hensyn til naturværdierne i området og så samtidigt foreslår en vejforbindelse, der ville kræve helt ny veje til og fra, siger borgmesteren til avisen.

Relateret indhold