Direktør fratræder byggelysten fond

Lokale og Anlægsfonden, som hvert år bruger millioner på byggeri af især idrætsinstallationer rundt om i landet, skal på jagt efter en ny topchef.
Lokale og Anlægsfonden har blandt andet støttet Maritimt Center Esbjerg med mere end fem millioner kroner. Illustration: Werk Snøhetta.
Lokale og Anlægsfonden har blandt andet støttet Maritimt Center Esbjerg med mere end fem millioner kroner. Illustration: Werk Snøhetta.

Efter seks år i Lokale og Anlægsfonden (LOA) skal Esben Danielsen nu være fagdirektør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Det betyder, at fonden, som årligt placerer mellem 80 og 90 millioner kroner fra tipsmidlerne i byggerier rundt om i landet, skal finde et nyt individ, der magter at tage styringen med de mange penge.

– Jeg har fået en meget sjælden chance. En chance for at arbejde med det, jeg har lavet før på spillested og festival sammen med mine erfaringer fra LOA med at udvikle fremtidens mødesteder for vores kultur og fritidsliv, siger Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Rekrutteringsprocessen går nu i gang for at finde en ny direktør, der kan tiltræde næste år. Lokale og Anlægsfonden fortsætter den daglige drift og virke på kontoret i Nyborg.

Relateret indhold