En onlinevækst på 15 procent i forhold til 2019 betyder, at årets nethandel underbygger et godt digitalt år for Brødrene Dahl. Allerede i sidste årti var grossisten godt i gang med at digitalisere forretningen. Det har givet pote i 2020, hvor den digitale efterspørgsel har været endnu større end hidtil.
– Vi har i den grad kunne trække på vores gode erfaringer fra de sidste års positive digitale udvikling. Det skyldes blandt andet, at vi har udviklet en nethandelsløsning. Uanset hvad vi gør, tager vi udgangspunkt i brugerne, som vi dagligt er i kontakt. Det giver os mulighed for hele tiden at tilpasse vores onlinebutik, som har været prioritet nummer et gennem hele 2020, siger Bo Velling-Theisen, direktør for Digital, IT og Marketing.
Når man handler ind online, skal det ifølge Bo Velling-Theisen være nemt, det skal gå hurtigt, og det skal være til at gennemskue.
– Vi har skabt en nethandelsløsning, der fungerer på alle digitale platforme. Kunderne kan derfor foretage deres indkøb, når de vil, og hvor de vil. Så længe vi leverer varerne, hvor kunderne skal bruge dem, når de skal bruge dem, så tror jeg, at denne positive udvikling vil fortsætte. Det er en nem og effektiv måde at handle på for både kunderne og os, siger Bo Velling-Theisen.Bedre sammenhæng mellem nethandlen og de fysiske butikker
Det har aldrig været meningen, at handlen på nettet skulle erstatte handlen i de fysiske butikker.
Derfor har man hos Brødrene Dahl også arbejdet på at give kunderne en helhedsoplevelse, som er den samme uanset, om man handler på nettet eller i en af de fysiske butikker.- Vi arbejder hele tiden på at få netbutikken og de fysiske butikker til at arbejde endnu bedre sammen. Det er nødvendigt, hvis vi vil fortsætte den digitale succes og være blandt de bedste. Langt de fleste kunder handler både online og i butikkerne, siger Bo Velling-Theisen og understreger, at det vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng mellem netbutikken og de fysiske butikker.