Om energimærker
- Energimærket er baseret på et beregnet forbrug, som er en indikator for bygningens energimæssige kvalitet.
- Energimærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v.
- Energikonsulenten placerer bygningen på en skala fra A til G, hvor A er den bedste energiklasse, mens G betyder at bygningen har et højt energiforbrug.
- Kilde: Energistyrelsen.
Ligesom alle andre er også kommunerne pressede af høje energipriser. Det konkluderer Dansk Byggeri på baggrund af en ny analyse, organisationen har foretaget.
Heri kan læses, at 696 kommunale bygninger i København og 751 i Aarhus har energimærke D til G. Det svarer til, at henholdsvis 67 og 74 % af de to kommuners bygninger har et højt energiforbrug. I hele Danmark har 17.969 kommunalt ejede energimærkede bygninger energimærke D til G, hvilket svarer til 64 %. Hertil kommer at knap hver fjerde kommunale bygning opvarmes med gas, og det er i alt cirka 7.000 kommunale bygninger.
Læs også: Mange kommuner overser kæmpe potentiale for at energiforbedre deres bygninger
Bygninger står for ca. 40 % af Danmarks energiforbrug, og hovedparten af energien bruges til opvarmning. Derudover bruger en bygning med energimærke G ca. 20 % mere energi end en tilsvarende med energimærke A.
En hasteopgave
– Det er for kommunerne, som for alle andre med naturgas, en hasteopgave at få skiftet naturgassen ud med fjernvarme, varmepumpe eller anden varmekilde, siger branchedirektør Anders Stouge, DI Byggeri, og tilføjer:
– Når kommunerne alligevel er i gang med den opgave, er det oplagt i samme ombæring at skifte vinduer, isolere, og hvad der ellers skal til for, at bygningen udnytter energien bedst muligt. Vi står midt i en energikrise, og vi har samtidig et mål om, at vi skal skære 70 % af Danmarks CO2-udledning frem mod 2030, så er det ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne har tusindvis af bygninger, der ikke kan holde på varmen.
Bør være en bunden opgave efter valget
I Midt- og Vestjylland er det ca. halvdelen af alle kommunalt ejede bygninger, der har energimærke D til G, mens det på Bornholm og i hovedstadskommunerne er henholdsvis 82 og 71 %.
– Ligesom der er et krav om en årlig energirenoveringsrate på minimum tre procent af de statslige bygninger, bør der være et tilsvarende krav om en renoveringsrate på minimum tre procent i den kommunale bygningsmasse, sådan som det anbefales i det kommende energieffektivitetsdirektiv. Det bør være en bunden opgave for politikerne på Christiansborg at tage stilling til efter valget. Der er simpelthen alt for mange skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger, der fyrer for gråspurvene, siger Anders Stouge.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';