Aftalen om det reviderede bygningsdirektiv, som EU-Parlamentet og medlemslandene blev enige om torsdag aften, indeholder bl.a. rammer for, hvordan medlemsstaterne skal hente deres energioptimeringer.
Medlemslandene skal bl.a. sikre, at beboelsesbygningerne reducerer det gennemsnitlige energiforbrug med 16 % i 2030 og med 20-22 % i 2035. Aftalen om direktivet markerer samtidig en af de sidste afgørende dele af Kommissionens Fit for 55-pakke, der sigter mod at reducere drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030.
Når det gælder minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (MEPS) i erhvervsbygninger, skal de ligge over de 16 %, der har den dårligste ydeevne inden 2030, og i 2033 over 26 %
MEP og medforhandler på bygningsdirektivet, Morten Helveg (RENEW), siger:
– Bygningsdirektivet har været en lang sej kamp og uden tvivl en af de sværeste love i EU’s Green Deal. Jeg var gerne gået længere, men nu har vi et bygningsdirektiv med mere sol på bygningerne, færre fossile brændsler og ikke mindst, at vi kigger landene over skulderen, så de implementerer, hvad vi har vedtaget. Kursen er sat mod klimaneutrale bygninger i 2050.
Revideres igen i 2028
Som en del af aftalen følger dertil en klausul om revision af direktivet igen i 2028.
– I DI havde vi gerne set et mere ambitiøst bygningsdirektiv, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi er derfor også positive over for, at direktivet skal genbesøges i 2028. Afgørende bliver nu implementering. Det er fint, at der er landet en aftale i Bruxelles, men det kræver national handlekraft fra medlemsstaterne nu, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Industri, og fortsætter.
– Flere medlemsstater har allerede indikeret, at de ikke vil følge trop. Så vi håber, at Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel på implementering. Ved at gøre bygninger til helte i den grønne omstilling snarere end skurke kan vi bidrage til vores fælles mål om en mere bæredygtig fremtid, siger han.
Tidligere chefforhandler: Uambitiøst
Bendt Bendtsen, der var Europa-Parlamentets chefforhandler ved seneste revision af Bygningsdirektivet i 2018, kalder det nye for uambitiøst og skuffende. Han er langt fra tilfreds med den udvikling direktivet har været igennem.
I en kommentar her på Dagens Byggeri skriver han bl.a.:
“Det er skuffende, at vi med aftalen ikke får konkrete minimumskrav til de dårligste boliger (MEPS, Minimum Energy Performance Standards red.). Til gengæld er der konkrete krav til de dårligste erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Og der er sat vigtige delmål for boligmassen. På den baggrund er resultatet ambitiøst inden for de uambitiøse rammer, der har omgivet forhandlingerne.”
Han roser dog Morten Helvegs arbejde:
“Blandt andre har Morten Helveg gjort, hvad han kunne, for at skubbe direktivet i en grønnere retning, men mange andre har altså været bedre til at holde grønne skåltaler end til at føre dem ud i livet,” skriver han.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';