Mister man retten til at kræve sit tilgodehavende, hvis man ikke rykker skyldneren ofte? Det kan ikke mindst for mindre håndværksmestre være ret tidskrævende at holde styr på kreditorerne, men ifølge advokat Stephan Falsner er et krav om betaling for et udført arbejde ikke nødvendigvis tabt som følge af passivitet.
En nedrivningsvirksomhed havde i sommeren 2012 udført nedrivningsarbejde for en hovedentreprenør. I denne anledning var der udstedt syv fakturaer, som ikke var blevet betalt trods et krav på 464.000 kroner.
Afgørelsen viser, at der skal ret meget til, hvis man skal have medhold i en påstand om retsfortabende passivitet. I denne sag var 18 måneders manglende rykkere ikke nok til, at hovedentreprenøren kunne få medhold.
Stephan Falsner Advokat
– Der var mellem parterne uenighed om, om arbejdet overhovedet var bestilt af hovedentreprenøren, som endvidere gjorde gældende, at det ikke var udført og videre igen, at der var udvist retsfortabende passivitet, idet nedrivningsvirksomheden ikke havde forfulgt sit krav i en længere periode, forklarer Stephan Falsner.
En ankesag
Under sagen, som var en ankesag for Østre Landsret, kom det frem, at nedrivningsfirmaet i en sammenhængende periode på 18 måneder, fra fakturaerne var udstedt, ikke havde kontaktet hovedentreprenøren skriftligt, men blot pr. telefon.
Det afviste hovedentreprenøren, men efter en konkret vurdering nåede landsretten frem til, at hovedentreprenøren skulle betale knap 300.000 kroner, fordi nedrivningsfirmaet kun delvist havde løftet sin bevisbyrde for, at arbejdet var bestilt og udført for hovedentreprenøren.
I god tro
– Afgørelsen viser, at der skal ret meget til, hvis man skal have medhold i en påstand om retsfortabende passivitet. I denne sag var 18 måneders manglende rykkere ikke nok til, at hovedentreprenøren kunne få medhold. Det afgørende i en sag om retsfortabende passivitet er, om den, som har kravet, har givet skyldner en grund til at antage, at han ikke skal betale. Med andre ord skal skyldner være i god tro, når han antager, at han ikke skylder noget, fordi den, som har et krav, ved sin adfærd har tilkendegivet, at kravet er opgivet, siger Stephan Falsner videre og understreger, at ifølge forældelsesloven forældes et krav først efter tre år. Derfor kan det være rimeligt at forfølge et krav, selv om der har været pause i rykkerproceduren.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';