Det går den forkerte vej med energiforbruget

Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri. Foto: Kirstine Mengel.
Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri. Foto: Kirstine Mengel.

De europæiske medlemslande har fastsat et mål om, at energiforbruget i EU skal nedsættes med 20 procent i 2020. Det endelige energiforbrug i EU må ikke overstige 1.086 millioner ton olieækvivalenter i 2020. Nye tal fra Eurostat viser, at det går den forkerte vej, og energiforbruget i EU er stigende.

Skal EU nå sit fælles mål om 20 procent energieffektivitet i 2020, skal den nuværende stigende trend i energiforbruget vendes. Ellers når EU ikke sit mål.

Også stigende i Danmark

I 2016 var Danmarks endelige energiforbrug på 629 Petajoule, hvilket er en stigning på 1,9 procent i forhold til 2015. Sammenlignet med 1990 er forbruget i 2016 4,2 procent højere. Danmark bidrager altså ikke positivt til at opfylde EU’s mål for energieffektivitet frem mod 2020.

Danmark har i mange år været et foregangsland i forhold til indsatsen for energieffektivisering. Det skal vi blive ved med at være. EU skal stadig se mod Danmark, når løsninger til at spare på energien skal implementeres.

Derfor skal vi i Danmark fastholde en ambitiøs indsats for at spare på energien. Det gælder også, når en ny energiaftale skal forhandles på plads i år. Ellers bliver det dyrt at nå vores mål for vedvarende energi.

Potentialer både i industri og bygninger

En stor del af den danske bygningsmasse blev opført, før energikravene for alvor slog igennem i byggeri fra 1980 og frem. Statens Byggeforskningsinstitut har i flere analyser peget på de store potentialer for at spare på varmen. Men også i industrien er der store energibesparelser at komme efter.

Danmark er rigtig god til at levere energibesparende løsninger i vores bygninger og erhvervsliv. Men markedet er desværre ikke indrettet sådan, at besparelserne kommer af sig selv. Den kommende energiaftale skal derfor indeholde en mere målrettet og effektiv indsats for at spare på energien. Den skal opdeles i forhold til bygninger og erhverv og skal afløse energiselskabernes energispareindsats, siger Camilla Damsø Pedersen.

Det endelige energiforbrug består af energiforbrug til transport og ikke-energiformål (for eksempel smøreolie og asfalt) samt energiforbrug til produktion og opvarmning i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt forbrug i husholdninger.

Læs om Eurostats ny statistik om energibesparelser her.

Relateret indhold