Det er værd at gentage

BLOG: Vi skal stadig spare på energien, og i dag handler det om at gøre den grønne omstilling billigere. Derfor bruger vi det lidt kejtede begreb energieffektivitet om det kneb at få mest muligt ud af den producerede energi.
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Om Renovering på dagsordenen

  • Dagens Byggeri samarbejder med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

Det er måske lidt af skræk for 70’erne, som afholder store dele af det energipolitiske Danmark fra at have det nødvendige fokus på energieffektivitet. I al fald flokkes de om at komme ned af den blindgyde, der alene handler om vedvarende energi og elektrificering af energiforsyningen. Der er tilsyneladende ikke megen lyst til at inddrage bygninger i den ligning, der skal få os i mål med 2050-målsætningen om fossil uafhængighed.

Det er ikke enten-eller men i allerhøjeste grad et både-og. Det er vigtigt at forstå, at vi i 2050 stadig kan se på 90 procent af de bygninger, vi har i dag. De er slet ikke tilstrækkeligt energieffektive, og det bliver de ikke af sig selv med årene. Bliver de ikke energirenoveret ganske effektivt, når de alligevel skal vedligeholdes, så vil disse bygninger være en belastning for den grønne omstilling, som de vil gøre dyrere, da de vil bruge mere grøn fossilfri energi.

En gennemgribende energirenovering betyder, at bygninger ikke bare skal bruge energien så effektivt som muligt. De skal også indeholde fleksible og energilagrende løsninger. Det sker kun meget sjældent. En grundig renovering skal mindst kunne holde de næste 25-30 år – hvis ikke længere, og så nærmer vi os stærkt 2050. Derfor bør renovering i de kommende år inkludere både muligheder for energieffektivitet, fleksibilitet og nye varmekilder.

Potentialet findes i renoveringer

Elektricitet kommer til at spille vigtig rolle i fremtidens energiforsyning – ikke mindst til opvarmning af vores bygninger, og her skal vi indskyde, at forudsætningen er velisolerede huse, hvor det fx kan betale sig at installere en eldreven varmepumpe. Samtidig skal vi optimere fjernvarmenettet med lavtemperatur vand, hvilket også forudsætter velisolerede huse med store varmeflader som gulvvarme. Og endelig skal vi bruge energien mere fleksibelt, Det forudsætter intelligente huse, hvor energiforbruget kan planlægges, og hvor der kan lagres energi.

Og det er altså ikke tilstrækkeligt at tænke i nybyggeri. Der er en tilvækst på knap én procent nybyggeri årligt. Det er derfor uomgængeligt i de eksisterende bygninger, at potentialet for at indgå som aktivt element i energisystemet skal findes.

Energipolitisk turn-around

Vi skal med andre ord have energipolitikken og renoveringsindsatsen til at spille konstruktivt sammen, og det er helt afgørende, at dette erkendes, så vi kan tilrettelægge energipolitikken herefter.

Det vil ikke blive dyrere. Energikommissionen kalder energieffektivitet uomgængelig. Klimarådet har påvist, at det er den billigste løsning. Vores appel er således krystalklar: Den nye energiaftale skal fokusere på både vedvarende energi og energieffektivisering. Glemmer vi forbruget i bygninger, falder forudsætningen for at indfri de energipolitiske ambitioner. Derfor bliver byggeriet ved med at gentage dette, så vi kan får et solidt og bæredygtigt grundlag for energipolitikken efter 2020.

Se flere blogindlæg her.

Relateret indhold