Der mangler stadig 27 klimakommuner

Camilla Damsø Pedersen. Foto: Ricky John Molloy.
Camilla Damsø Pedersen. Foto: Ricky John Molloy.

Kommunerne både kan og vil reducere udledningen af CO2. Nu mangler vi bare, at de sidste 27 kommuner melder sig ind i klimakampen og forpligter sig. Mens de nordjyske kommuner stort set alle sammen har meldt sig på banen, så er der flere af kommunerne i Sydjylland og på Fyn, som vi mangler. Det gælder fx Vejle, Aabenraa, Esbjerg, Nyborg og Kerteminde.

København har en ambition om at være CO2-neutral i 2025, og kommunen har helt sikkert allerede mange gode initiativer i gang. Netop derfor bør de også melde sig under fanerne som klimakommune og være et forbillede for andre.

Størstedelen af bygningerne har et relativt højt energiforbrug, fordi de er bygget før 1980, hvor der endnu ikke var egentlige krav til energiforbruget i bygninger. Så el- og varmemåleren løber helt sikkert stærkt i mange kommunale bygninger.

Rigtig mange kommuner viser interesse for at gøre noget for klimaet. Alligevel vil det være en god ide, at der fra statens side sættes bindende mål for, hvor meget kommunerne skal spare på energien. Det vil for alvor få kommunerne til ikke kun at fokusere på grøn energi, men også på energibesparelser i bygningerne. Samtidig får vi måske de sidste kommuner til også at melde sig ind i klimakampen.

Relateret indhold