Datoer for fyraftensmøder med bygningsministeren er på plads

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt tager fra midt i februar rundt i landet til fem fyraftensmøder med byggebranchen for høre, hvad der rører sig inden for byggeriet.
Hele byggebranchen er inviteret med til fyraftensmøderne med bygningsminister Hans Christian Schmidt, der håber på et bredt fremmøde. Foto: Colourbox.
Hele byggebranchen er inviteret med til fyraftensmøderne med bygningsminister Hans Christian Schmidt, der håber på et bredt fremmøde. Foto: Colourbox.

Fyraftensmøderne

  • – 17. februar 2016 klokken 15.00-18.00 i Huset, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg
  • – 18. februar 2016 klokken 15.00-18.00 på Hotel Blicher, Kyhnsvej 2, 8680 Ry
  • – 3. marts 2016 klokken 15.00-18.00 på Hotel Antvorskov, Trafikcenter Allé 2-4, 4200 Slagelse
  • – 31. marts 2016 klokken 15.00-18.00 i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense
  • – 4. april 2016 klokken 15.00-18.00 på Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Tid og sted for fyraftensmøderne med bygningsminister Hans Christian Schmidt er nu på plads. Han begynder møderækken 17. februar i Aalborg og kommer frem til 4. april også forbi Aalborg, Ry, Slagelse, Odense og Haderslev på sin tur landet rundt for at møde byggebranchens aktører og høre, hvad der rører sig i deres verden.

Håbet er, at både producenter, entreprenører, håndværksmestre, svende, arbejdsmænd og lærlinge vil deltage, Hos Bygherreforeningen opfordrer man medlemmerne til møde frem og diskutere branchens rammvilkår med ministeren.

Det er en oplagt mulighed for bygherrerne til at påvirke de politiske prioriteringer.

Bygherreforeningen

– Det er en oplagt mulighed for bygherrerne til at påvirke de politiske prioriteringer. Bygherreforeningen opfordrer derfor medlemmerne til at deltage på møderne, så de udfordringer, bygherrerne har med gældende politiske rammevilkår, bliver adresseret, skriver Bygherreforeningen på sim hjemmeside.

Fyraftensmøderne vil være af 2-3 timers varighed med korte oplæg fra lokale og regionale repræsentanter inden for byggebranchen med efterfølgende debat.

Relateret indhold