I anledning af den europæiske arbejdsmiljøuge i uge 43 besøgte fagbevægelsens arbejdsmiljø-professionelle ved en landsdækkende patruljedag et større antal byggepladser landet over.
Temaet var igen i år arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær (MSB) og der var endnu engang meget at komme efter, fortæller formand for BAT-Kartellets arbejdsmiljøudvalg, Søren Schytte.
Der er mange særinteresser på sådan en byggeplads, forstået på den måde, at de fleste underentreprenører bare vil ind så hurtigt som muligt og lave deres arbejde færdigt. Det ødelægger tidsplanen for de andre.
Søren Schytte, Formand for BAT-Kartellets arbejdsmiljøudvalg
Det der mødte arbejdsmiljøpatruljerne var især manuel håndtering, hvor medarbejdere slæbte på bl.a. materialer og værktøj op ad trapper, over lange afstande og i akavede stillinger.
– Udfordringen er, at arbejdet ikke bliver planlagt ordentligt, så man ikke får de komponenter ind, som skal bruges inde i bygningen. Når først bygningen er lukket, bliver man nødt til at fragte materiellet manuelt ind. Det drejer sig om alle slags byggematerialer, siger Søren Schytte.
Manuel håndtering er i sig selv årsag til mange ulykker og slider på lang sigt alvorligt på bevægeapparatet. Derudover manglede der mange steder tekniske hjælpemidler, som er afgørende for at mindske nedslidning, forhindre arbejdsskader og nedsætte risikoen for arbejdsulykker.
– På trods af at man de seneste år har sat mere fokus på nedslidning af medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen, kan vi desværre konstatere, at der er lang vej igen. Hvis man fra arbejdsgivernes side og fra politisk hold forventer, at vores medlemmers pensionsalder fortsat skal stige, så bliver man nødt til at have en langt mere aktiv indsats til arbejdsmiljøet på byggepladserne, siger Søren Schytte.
Regn, blæst og kulde forringer arbejdsmiljøet
Ifølge Arbejdstilsynets regler om indretning af byggepladser skal bygninger, hvor der arbejdes, være inddækket og opvarmet fra 1. oktober, for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø i vintermånederne. Desværre kunne fagbevægelsens patruljer også her konstatere mangler mange steder. Faktorer som regn, blæst og koldt vejr er væsentlige årsager til forringet arbejdsmiljø på byggepladserne.
– Arbejdsmiljøbekendtgørelsen siger, at der skal være en temperatur, der er ‘passende til den menneskelige organisme’, dvs. 10 grader ved fysisk arbejde og 15 grader ved finmotorisk arbejde. Det passer sådan set fint nok. Den største udfordring er træk. Træk udtrætter virkelig kroppen, og en kold krop, der skal løfte tunge byrder, giver mange skader, siger den arbejdsmiljøkyndige formand, der også har noteret sig, at mange af de inddækkede byggepladser ikke er varmet op, som de ellers skal være i vinterhalvåret.
– Det er for det meste hovedentreprenøren, der skal lukke huset og varme det op. Det med at varme det op, gør de bare ikke altid. Det er jo dyrt at varme et råhus op. Så det her kunne jo være et opråb til bygherrerne om, at de holder øje med, om de får det, de betaler for. At byggeriet rent faktisk er varmet op fra 1. oktober til og med 1. april, som der står i arbejdsmiljøbekendtgørelsen.
Mange særinteresser på byggepladsen
Patruljerne lagde også særligt fokus på organiseringen af arbejdsmiljøet på byggepladserne. Bygge- og anlægsbranchen skiller sig ud fra andre brancher ved, at arbejdsmiljøet skal organiseres på selve byggepladsen og altså ikke kun i hjemmevirksomheden. Der var desværre adskillige tilbagemeldinger om virksomheder, der ikke overholdte reglerne.
– Organisering af arbejdsmiljøet er også noget, hovedentreprenøren står for. Der skal være en arbejdsmiljøkoordinator til stede, og det er der for det meste også, men ofte fungerer det ikke optimalt. Der er mange særinteresser på sådan en byggeplads, forstået på den måde, at de fleste underentreprenører bare vil ind så hurtigt som muligt og lave deres arbejde færdigt. Det ødelægger tidsplanen for de andre. Så hvis det skal fungere ordentligt, kræver det både erfarne arbejdsmiljøkoordinatorer, erfarne byggeledere og at bygherrerne, følger op på, at de får det, de har betalt for, siger Søren Schytte, der ikke er overrasket over det han har set på de danske byggepladser i den europæiske arbejdsmiljøuge:
– For mig bliver det desværre en gentagelse af hvad vi tidligere har set i uge 43. Nemlig at det igen er i planlægningen og samarbejdet ude på pladserne, hvor udfordringer opstår. Udfordringerne løses bedst gennem dialog i det projekterende og udførende arbejde. Bedre planlægning bidrager til færre arbejdsulykker, bedre økonomi og bedre kvalitet i byggeriet. ‘Alle ved det’ men langt fra alle vil være med, når samarbejdet skal føres ud i livet, siger han og tilføjer:
– Det leder mig tilbage til en idé, jeg vender tilbage til igen og igen: Det er jo ofte entreprenøren, der stiller med en arbejdsmiljøkoordinator, men entreprenøren bygger også ofte for den samme bygherre, og har måske svært ved at gå i rette med bygherren, fordi han jo gerne vil have en opgave en anden gang. Ville det så ikke være bedre med uvildige arbejdsmiljøkoordinatorer, som ikke er ansat af entreprenøren? En som ikke har noget i klemme overfor bygherren? Jeg kunne godt forestille mig, at der kunne komme mere styr på arbejdsmiljøet på byggepladserne, hvis man havde uvildige arbejdsmiljøkoordinatorer, slutter Søren Schytte.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';