Dansk Byggeri: PSO-afgift skadelig for byggesektoren

Det er tvingende nødvendigt at indrette finansieringen af den grønne omstilling på en anden måde end PSO-afgiften, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius.
Der er nogle uheldige følgevirkninger af, at danske virksomheder er pålagt en afgift, der stiger, når el-prisen falder, mener erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Der er nogle uheldige følgevirkninger af, at danske virksomheder er pålagt en afgift, der stiger, når el-prisen falder, mener erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

De øgede udgifter for både boligejere og virksomhederne – i form af eksempelvis bidragssatser på realkreditlån og den af mange forhadte PSO-afgift – rammer ikke mindst byggesektoren hårdt.

Dels har virksomhederne færre muligheder for at investere i nye arbejdspladser, og dels har boligejerne færre midler til eksempelvis at lave tilbygninger eller energirenovere deres huse.

Vi er nået dertil, at afgifter af forskellig karakter påvirker erhvervslivets konkurrenceevne og til at handle markedsmæssigt korrekt.

Erhvervspolitisk chef Torben Liborius Dansk Byggeri

– Vi er nået dertil, at afgifter af forskellig karakter påvirker erhvervslivets konkurrenceevne og til at handle markedsmæssigt korrekt. Det påvirker jo deres behov for at bygge og bygge om, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, til Dagens Byggeri.

Del af større kompleks

Han understreger, at afgifterne på elektricitetsforbruget, ikke mindst PSO-afgiften, opsuger en masse penge, der ellers kunne være anvendt på egentligt forbrug, både i virksomheder og i de private husholdninger:

– PSO-afgiften er en del af et større kompleks, der skal finansiere den grønne omstilling, som vi i Dansk Byggeri er tilhængere af. Men når det er sagt, er der nogle uheldige følgevirkninger af, at danske virksomheder er pålagt en afgift, der stiger, når el-prisen falder. Det betyder, at de virksomheder i udlandet, som vi konkurrerer med, og som opnår forbedrede vilkår når energiprisen falder, så vi påfører os selv en konkurrenceulempe. Det er nu af et omfang, så det er skadeligt. Derfor er det tvingende nødvendigt at indrette finansieringen af den grønne omstilling på en anden måde end PSO afgiften, siger Torben Liborius til Dagens Byggeri.

Relateret indhold