– Vi prioriterer ikke fremtidens offentlige sektor, mener økonomiprofessor Nina Smith ifølge Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum.
– Sammenligner man Danmark med Sverige, Norge og Finland, bruger vi langt fra en lige så stor andel af samfundskagen på offentlige investeringer, og Danmark ligger kun nummer 22 ud af 27 europæiske lande, når man sammenligner gennemsnittet af de årlige investeringer fra 2009 til 2012.
Nina Smith mener, at det er “fair” at hævde, at Danmark ikke er et land, der har investeret voldsomt i den offentlige sektors anlæg og fysiske værdier over en længere periode, og hun sammenligner Danmark med en virksomhed, der ikke har fokuseret på at vedligeholde sit produktionsapparat.
Fjern anlægsloftet
– Danmark har et offentligt forbrug, som ligger mellem 25 og 30 procent af bruttonationalproduktet (BNP), og et investeringsniveau, som de seneste mange år har ligget mellem 2 og 2,5 procent. Som økonom vil jeg så sige, at forretningen Danmark ikke investerer ret meget i fremtiden, siger Nina Smith.
Politikerne har fremrykket offentlige investeringer for at sætte gang i hjulene under krisen. Men det har mange andre lande også, og i sammenligning ligger vi stadig lavt. Gennemsnittet af de årlige investeringer i Sverige i perioden 2009-2012 var eksempelvis 3,48 procent af BNP mod Danmarks 2,25 procent.
– Man skal bare fjerne anlægsloftet, så kommunerne kan gøre det, der er brug for. Jeg er helt sikker på, at kommunerne kan finde ud af det uden nogen statslige rammer, siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen i følge Momentum.
Hæmsko
I flere kommuner bliver anlægsloftet betragtet som en hæmsko for udviklingen. For eksempel er Københavns Kommune i den situation, at der er opsparet penge til at bygge, men anlægsloftet forhindrer kommunen i at bruge dem.
– København vokser med cirka 1.000 nye indbyggere hver eneste måned. Derfor er det en kæmpe udfordring for os at sikre tilstrækkeligt med daginstitutioner, skoler og så videre til vores mange nye indbyggere, siger overborgmester Frank Jensen (S).
Men spørgsmålet er, hvor meget der reelt bliver bygget, selv om anlægsloftet fjernes. I Greve Kommune syd for København besluttede et politisk flertal i byrådet på det seneste møde at barbere anlægsbudgettet med nedskrivning af anlægsbudgettet i 2014 på næsten 46,5 millioner kroner af de 153,5 millioner, der var afsat. Altså cirka 30 procent færre anlægsopgaver end budgetteret.
Begrundelsen er blandt andet “det betydelige ressourcetræk, der er påkrævet i forhold til at sikre gennemførelse af skolereformen”:
Om anlægsloftet
Skiftende regeringer har ønsket at have et anlægsloft for at sikre mod overophedning af økonomien og leve op til EU-krav.
Finansminister Bjarne Corydon (S) har også allerede bebudet, at han ønsker et lavere anlægsloft i 2015 end i 2014.
De seneste udmeldinger fra regeringen lyder, at de offentlige investeringer skal falde til et niveau på 2,07 procent af BNP i 2015.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';