Daniel Aggers kloakfirma opkøbt af Recover

Kloakvirksomheden er blevet opkøbt Recover, der med omkring 3000 ansatte er en Nordens største industri- og skadeservicekoncerner.
Den tidligere fodboldspiller Daniel Agger (tv.) startede for 10 år siden virksomheden og har siddet som bestyrelsesformand i selskabet. Foto: KloAgger.
Den tidligere fodboldspiller Daniel Agger (tv.) startede for 10 år siden virksomheden og har siddet som bestyrelsesformand i selskabet. Foto: KloAgger.

Med opkøbet vil KloAgger give Recover Danmark en solid base i hovedstadsområdet og være en tilføjelse til deres eksisterende service.

Desuden bliver KloAgger en vigtig del af Recovers strategi om at opbygge en velrenommeret skandinavisk industri- og kloakservicevirksomhed:

– KloAgger har ry for at være veldrevet selskab og er kendt for at levere fremragende kundeservice. Virksomheden har en erfaren ledelse, engagerede og erfarne medarbejdere samt tilfredse kunder. Vi er glade for, at ejerne fortsætter i deres nuværende stillinger og fremadrettet udvikler virksomheden i fællesskab med Recover, siger Kim Steendahl, adm. direktør i Recover, Danmark.

Står stærkere

KloAgger vil fortsætte med at operere under eget navn og brand som et datterselskab til Recover Denmark – fra de nuværende lokaliteter.

– Vi glæder os til at blive en del af Recover, og vi tror på, at vi har fundet et godt hjem for KloAgger. Vi ser frem til i fællesskab at udvikle virksomheden og vores service sådan, at vi i fremtiden kan stå endnu stærkere, siger Marco Agger, adm. direktør i KloAgger.

Relateret indhold