Certificeringsordning hæmmer byggeriet mere end corona

Dagens Byggeri har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2020 - og frem mod 2021. I dag afgående formand for Konstruktørforeningen Gert Johansen.
Afgående formand i KF Gert Johansen. Foto: Nicolai Perjesi.
Afgående formand i KF Gert Johansen. Foto: Nicolai Perjesi.

“Åh corona, du skal gå din vej. Vi er trætte af at slås med dig.”

Sådan sang Københavns Politis Sangkor i en video, der er gået viralt på Facebook, fordi den ret præcist sætter ord på, hvordan vi alle har det med året 2020, hvor coronavirus ramte.

Der findes vel næppe et menneske på hele kloden, der ikke er træt af den virus, som blokerer for vores måde at omgås hinanden på og skaber stor usikkerhed om vores fælles fremtid. Selvom byggeriet er særdeles konjunkturfølsomt, har det i Danmark faktisk vist sig ret ‘resistent’ over for covid-19.

Det kan fx ses, ved at ledigheden for bygningskonstruktører nu igen ligger på næsten samme niveau som før coronakrisen, og ved at bygningsarbejderne langt hen ad vejen er gået nogenlunde fri af smitte.

Når vi har undgået den store smittespredning på byggepladserne, gætter jeg på, at det kan skyldes, at vi i forvejen har et stort fokus på arbejdsmiljøet i byggeriet. Jeg håber også, at det har betydning, at vi i vores BFA-BA (Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg) var hurtige til at komme med anbefalinger til at imødegå smitten, og at alle arbejdsmiljøkoordinatorerne i byggeriet hurtigt var på banen. Men det har givetvis også betydning, at mange arbejder udendørs.

Certificeringsordning skader byggeriet

At byggeriet er sluppet godt fra coronakrisen, bliver desværre opvejet noget af implementeringen af den nye certificeringsordning for den tekniske byggesagsbehandling. Mange er nemlig frustrerede over både, hvordan systemet skal forstås, og at der mangler certificerede rådgivere – hvilket måske også kan skyldes, at det kan koste op imod 180.000 kroner at blive certificeret. På den baggrund er det helt tosset og spild af kompetencer, at de fleste ‘gamle’ byggesagsbehandlere i kommunerne, der har behandlede sagerne i mange år, ikke kan blive forhåndscertificeret, fordi de ikke selv har udført projektering for nylig.

Det har ført til lang ventetid og store omkostninger på selv simple projekter som fx mindre ombygninger og ændret funktionsanvendelse. Udgifter, som falder tilbage på den enkelte bygherre og i flere tilfælde har betydet, at projekter er opgivet eller opført uden behørige tilladelser.

Det bør derfor være mere klart, hvornår et projekt er simpelt eller kompliceret (jævnfør indførelsen af de fire brand- og konstruktionsklasser i BR18). Hermed kan vi undgå, at den certificerede rådgiver løfter projektet unødigt op i en højere klasse med store omkostninger til følge for bygherren, hvilket sker, fordi rådgiveren ikke vil risikere at miste sin certificering eller at skulle dække de ekstra omkostninger, hvis der er fejl i certificeringen.

I et forsøg på at imødegå uhensigtsmæssige følger af certificeringsordningen har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) til sin ros nedsat en særlig ‘taskforce’ med repræsentanter fra byggebranchen – heriblandt Konstruktørforeningen. Formålet er at afbøde nogle af de udfordringer, der er ved ordningen gennem oplysning og evt. ændringer.

Selvom der nu bliver arbejdet på at gøre ordningen bedre, ærgrer det mig stadig, at den nogensinde blev indført. Vi havde nemlig før en god, effektiv og billig byggesagsbehandling. Og alle de problemer, vi I Konstruktørforeningen advarede om ved at indføre ordningen, er desværre blevet til virkelighed.

Glæde over ny kandidatuddannelse

Nu skal man jo aldrig lade solen gå ned over sit dårlige humør. Derfor vil jeg heller ikke gå ud af 2020 uden at nævne det gode, som året også bragte.

En af de helt store ting er, at bygningskonstruktørerne har fået deres ‘egen’ kandidatoverbygning, Arkitekturens Teknologi (cand.tech.arch.), som kombinerer arkitektur og byggeteknik. Uddannelsen skal bl.a. geare konstruktørerne og byggeriet til at håndtere de mange transformationer, der venter i årene fremover fx ved at genanvende de råstoffer, som allerede er indbygget i vores huse og andre byggerier.

Med en coronavaccine på trapperne ser jeg lyst på fremtiden – både for samfundsudviklingen, et bæredygtigt byggeri og konstruktørprofessionen, som ikke blev slået ud af pandemien, men rejste sig hurtigt og igen viser sig værd for byggeriet. For mit eget vedkommende venter der også et nyt liv i 2021, da jeg trækker mig tilbage som formand for KF for at nyde mit otium.

Godt nytår og tak for samarbejdet til alle i byggeriet!

Relateret indhold