Følger man ikke det politiske arbejde på Christiansborg tæt, kunne mange nok forledes til at tro, at Carsten Hansen (S) som minister for By, Bolig og Landdistrikter har haft en fredelig ministertid.
Men intet er mere forkert, for i en tid med behov for at skabe arbejdspladser, er det netop hans ministerium, der har trukket det store læs, og det er blevet til mange og brede forlig.
Ikke mindst på boligområdet er det afgørende med brede forlig, der holder hen over de kommende folketingsvalg.
Carsten Hansen Minister for By, Bolig og Landdistrikter
Og det er måske i den sidste kendsgerning, at misforståelsen om, at der ikke er sket så meget, ligger. Carsten Hansen har nemlig formået at skabe brede flertal bag sine forslag, og derfor har der ikke i medierne været så mange skriverier om hans ministerområde. Der har simpelthen “manglet” skandaler og konfrontationer.
Gensidig tillid
– Det er underkendt, at politik også er et håndværk, siger Carsten Hansen til Dagens Byggeri og fortsætter:
– Der skal være gensidig tillid, og man skal vide, hvad man selv vil. Og så skal man forstå at indgå de nødvendige kompromiser, så alle de deltagende forligspartnere kan se sig selv i den endelige aftale. Ikke mindst på boligområdet er det afgørende med brede forlig, der holder hen over de kommende folketingsvalg. Det skaber sikkerhed hos borgerne. Skal der investeres, og borgerne skal tro på fremtiden, nytter det ikke efter hvert valg at lave en ny lejelov eller ny aftale om den almene sektor, siger Carsten Hansen videre.
Ordning forlænget
Aftalen om Vækstplan DK sikrede en pulje til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige huse i det åbne land eller i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Puljen udgør 200 millioner kroner i 2014 og 202 millioner kroner i 2015. Ordningen er faktisk forlænget til og med 2020 med sammenlagt 500 millioner kroner.
70 af landets 98 kommuner opfylder kriterierne for at kunne modtage midler, og 64 af disse har ansøgt og fået tilsagn i 2015.
– Fordelingen af midler mellem kommunerne betyder, at de mest nedslidte områder får den største del af midlerne, fortæller Carsten Hansen.
Puljemidlerne kan anvendes til:
– Istandsættelse af nedslidte boliger.
– Nedrivning af nedslidte boliger.
– Nedrivning af private erhvervsbygninger, hvor erhvervet er nedlagt.
– Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
– Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
Øjenbæer
Statens Byggeforsknings Institut regner ifølge Carsten Hansen med, at der rundt om i landdistrikterne findes cirka 50.000 nedrivningsmodne bygninger.
– Derfor har vi arbejdet på at få fjernet de værste “øjenbæer”. Og det betyder, at de steder, hvor man kombinerer nedrivning med byfornyelse, kan man igen sælge boliger. Det viser erfaringer fra blandt andet Ryslinge på Fyn og Vestervig i Jylland. Frem mod 2020 bruger vi i alt halvanden milliarder kroner på renovering og nedrivning. Efter så mange år med byfornyelse i de større byer, der virkelig har givet pote, er det landdistrikternes tur. Hver gang, vi bruger én krone på byfornyelse, kommer der fem kroner oveni fra private og kommuner. Alene i København findes der fortsat cirka 90.000 boliger uden eget bad og/eller toilet, forklarer ministeren, der indrømmer at have reserveret en stadig større del af pengene til landdistrikterne.
Ingen bøjet femøre
Han peger også på, at der er brugt mere end ni milliarder kroner i en kombination af nedrivning, byfornyelse og renovering af almene boliger i landdistrikterne. Det skaber 9.000 arbejdspladser.
Samtidig er der i den seneste aftale åbnet mulighed for at rive nogle få almene boliger ned, der ikke kan udlejes eller sælges og derfor er en økonomisk byrde for de pågældende afdelinger.
Det er også besluttet at låne Landsbyggefonden et stort milliardbeløb til at foretage moderniseringer og renoveringer.
– Landsbyggefonden har ikke “en bøjet femøre”, og derfor låner staten dem pengene. Efterhånden som lånene i den almene sektor betales ud, begynder man at afdrage pengene. Det er en god investering, og alene med den seneste boligaftale reducerer vi CO2 med 140.000 tons, så det er noget, der batter, forklarer Carsten Hansen.
Nedrivning er for de professionelle
Der har i nogle kommuner været anvendt uuddannet arbejdskraft – eksempelvis kontanthjælpsmodtagere – til nedrivning af boliger, men Carsten Hansen understreger over for Dagens Byggeri, at der skal anvendes professionelle nedrivere.
– Det skal foregå miljørigtigt, og der kan være asbest eller andre implikationer. Og så har vi et pilotprojekt, hvor gamle mursten er lige så efterspurgte som nye. Det kræver bare, at man river rigtigt ned, så murstenene kan genbruges. I dag omsættes cirka to millioner ældre mursten, der er renset, men der er et marked for omkring ti millioner mursten. Derfor er det en god idé med genbrug, og nu er der opfundet en maskine, der kan rense murstenene på en miljømæssigt forsvarlig måde.
Vil gerne fortsætte
Carsten Hansen lægger ikke skjul på, at han drømmer om at kunne fortsætte sit arbejde efter det kommende folketingsvalg, og at ikke mindst udviklingen i landdistrikterne skal vendes mere til det positive.
– Dertil kommer yderligere renovering af de almene boliger, så de bliver mere attraktive. Og så skal der bygges i de store byer, hvor befolkningsudviklingen i disse år eksploderer. Alene i København stiger befolkningstallet med cirka 1000 om måneden. Grundlaget for at fortsætte arbejdet er lagt. Vi må heller ikke glemme, at By-, Bolig- og Landdistriktsministeriet er det blandt samtlige ministerier, der har skabt mest beskæftigelse, slutter Carsten Hansen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';