Bygningsstyrelsen bortviser fem medarbejdere

Der er skrevet et nyt kapitel i historien om uregelmæssige indkøb af IT-udstyr mellem Kemp & Lauritzen og Bygningsstyrelsen.
Medarbejdere hos Bygningsstyrelsen og Kemp & Lauritzen har været på kant med retningslinjer for gavegivning. Nu er fem af otte suspenderede medarbejdere hos Bygningsstyrelsen blevet bortvist. Foto: Kemp & Lauritzen.
Medarbejdere hos Bygningsstyrelsen og Kemp & Lauritzen har været på kant med retningslinjer for gavegivning. Nu er fem af otte suspenderede medarbejdere hos Bygningsstyrelsen blevet bortvist. Foto: Kemp & Lauritzen.

Fem medarbejdere er blevet bortvist fra deres arbejde i Bygningsstyrelsen. Det afslørede styrelsen fredag.

Det sker på ryggen af den sag, som Dagens Byggeri beskrev 3. maj, hvor 12 medarbejdere henholdsvis otte fra Bygningsstyrlsen og fire fra Kemp & Lauritzen blev suspenderet som følge af dubiøse indkøb af IT-udstyr.

Det betyder, at der stadig er tre suspenderede medarbejdere, som venter på kammeradvokatens afgørelse i sagen, som lander en gang i august. Bygningsstyrelsens pressechef Carsten Engedal uddyber.

– Vi har fundet tilstrækkeligt med dokumentation for, at de fem pågældende medarbejdere har overtrådt Bygningsstyrelsens interne regelsæt i forhold til indkøb og modtagelse af gaver.

Der er tale om fire medarbejdere og deres teamleder – øverste medarbejder bestrider posten under kontorchefniveau.

Vi har fundet tilstrækkeligt med dokumentation for, at de fem pågældende medarbejdere har overtrådt Bygningsstyrelsens interne regelsæt i forhold til indkøb og modtagelse af gaver.

Relateret indhold