Det er almen kendt, at det målte energiforbrug til opvarmning af boliger ofte overstiger det beregnede. Problematikken har været kendt i mange år, men alligevel har mange nye bygninger og renoveringer svært ved at leve op til de lovede energiforbrug. Det skriver IDA i en pressemeddelelse.
At nye bygninger ofte har problemer, bliver blandt andet understøttet af et projekt i ELFORSK, Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram. I Energisyndere i byggeriets faser konkluderer ELFORSK, at det høje energiforbrug i moderne byggerier skyldes fejl og mangler i alle entreprise-forløbets faser.
Også SBi, der netop har udgivet analysen “Forskellen mellem målt og beregnet energiforbrug til opvarmning af parcelhuse,” peger på, at der er problemer. Analysen viser, at energimærke A, B og C-huse generelt har et højere forbrug end projekteret. Især A-mærkede huse har et markant større forbrug end beregningerne forudsætter, mens lavere mærkede huse ofte har et lavere forbrug end forventet.
Mari Brandl har som ingeniør hos Rambøll arbejdet specifikt med problematikken, og hun har set mange eksempler, hvor det faktiske varmetab langt overstiger det projekterede. Mari Brandl har især haft fokus på klimaskærmen og den reelle U-værdi i forhold til den projekterede.
– Når vi kommer ud, er det ofte fordi, der er problemer med, at der er for koldt ved ydervæggene eller at man ikke kan holde varmen i boligen. Og det er uanset om det er et nybyggeri eller i efterisolerede bygninger. Der kan være mange små fejl, der samlet kan have stor effekt for den reelle U-værdi for eks. ydervæggen, som man måske ikke lige ser, når man går på byggepladsen og udfører tilsyn eller man opdager under projekteringen, siger Mari Brandl.
Der mangler byggestyring
De samme erfaringer har Michael Simonsen, der er byggeteknisk rådgiver hos Dansk Håndværk. Han bliver ofte hyret ind for at vurdere kvaliteten af byggeri, og han ser mange af de sager med byggesjusk, der fører til et højere energiforbrug end projekteret.
Han peger på, at det går galt i både projektering, planlægning og udførelse. Så det skyldes altså fejl hos både arkitekter, ingeniører, producenter og håndværkerne. Men især mangler der byggestyring, mener han.
– Jeg har nogle grimme eksempler på, at det går galt konstruktionsmæssigt, som jeg næsten ikke vil røbe her. Jeg har aldrig set noget lignende – og det er fordi, der mangler styring. Det er dér, jeg ser, at det går galt hele tiden, siger Michael Simonsen.
Michael Simonsen peger på både tagkonstruktioner, der er lavet forkert, udvendige facadeisoleringer, der ikke hæfter, tagrum der mangler ventilering og dampspærrer, der ikke er tætte. Også vinduer er et sted, hvor det ofte går for hurtigt, og det koster på varmeregningen.
