Bygherrerådgiver fundet til læringsmiljøet på CBS

Copenhagen Business School skal over de kommende tre år udvikle og vedligeholde deres 118.500 kvadratmeter store campus.
Foto: Bjarke MacCarthy/CBS
Foto: Bjarke MacCarthy/CBS

Arkitema har vundet konkurrencen ved CBS og skal derfor give helhedsorienteret bygherrerådgivning de næste tre år. Det skriver Arkitema i en pressemeddelelse.

– Vi ser frem til den første opstartsworkshop, så vi kan få skabt rammerne for at løse de kommende opgaver i rammeaftalen. Det er helt essentielt, at alle i teamet kommer godt i gang, vi har gode erfaringer med at etablere et samarbejdscharter for det videre arbejde, fortæller Anders Lomholt, forretningsområdechef for bygherrerådgivning i Arkitema.

Rammeaftalen løber frem til d. 31. oktober 2020 med mulighed for forlængelse i op til 12 måneder. Arkitema varetager rammeaftalens mange og forskelligartede rådgivningsopgaver i samarbejde med EKJ. Arkitema har allerede et igangværende samarbejde med CBS i forbindelse med bygherrerådgivning på Student & Innovation house.

Relateret indhold