Gennem de senere år er der arbejdet politisk hårdt på at få antallet af danskere, der lever af offentlige ydelser, reduceret.
Foreløbig er der kommet 65.000 flere personer i aktiv beskæftigelse i perioden 2013 til 2015. Og det går stadig i den rigtige retning.
– Det er en af de væsentligste udfordringer for vores velfærd at få os alle med til at bage samfundskagen. Vi skal være flere, som bidrager aktivt til at gøre Danmark rigere, så vi får råd til at sikre både den velfærd, vi ønsker, og en velfungerende offentlig sektor. Byggeriet ser ud til at være gode til at åbne døre og give plads til rigtig mange, som har levet af offentlige ydelser. Det er positivt i en situation, hvor byggeriets arbejdsgivere tørster efter velkvalificeret faglig arbejdskraft, at der også er opmærksomhed på at inkludere fra de passives rækker, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, i en artikel på Dansk Byggeris hjemmeside
Hver anden er ny i branchen
Der kom i alt 41.800 flere til byggeriet, men samtidig forlod 31.700 branchen. I byggeriet steg antallet af medarbejdere således med 10.100, så der i 2015 var 161.000 personer ansat.
Af dem var cirka halvdelen, nemlig 20.400, allerede i aktiv beskæftigelse i andre brancher. Tilbage står så de resterende 21.400, som er nye på arbejdsmarkedet.
Det interessante er her, at byggeriet rekrutterer en meget stor gruppe, nemlig 9.000 personer, fra gruppen af personer, som egentlig ikke regnes for arbejdsmarkedsparate, til aktiv tjeneste i byggeriet. Det vil sige kontanthjælpsmodtagere, som ikke tidligere har været vurderet som arbejdsmarkedsparate eller for eksempel efterlønnere.
Kommunerne skal tage ansvar
Det handler derfor ifølge Dansk Byggeri i høj grad om at fortsætte med at få denne restgruppe inkluderet på det danske arbejdsmarked. Og her adresserer byggeriets organisation ansvaret til kommunerne og deres beskæftigelsesindsats.
– Udfordringen er at få kommunerne til at fortsætte bestræbelserne på at flytte folk fra kontanthjælp til aktiv beskæftigelse. Der er stadig lang vej at gå, og derfor bør vi appellere til kommunerne om at føre en mere aktiv beskæftigelsesindsats og også have fokus på de personer, der umiddelbart er langt fra arbejdsmarkedet, siger Lars Storr-Hansen.
Han beder derfor de bedste kommuner om at blive eksempel til efterfølgelse i de kommuner, der har mindre succes med at få kontanthjælpsmodtagere i aktiv beskæftigelse.
– Det er vel ikke urealistisk at formode, at når alene byggeriet i løbet af tre år kan flytte 9.000 fra passiv forsørgelse til job, så bør vi generelt kunne få langt flere fra denne gruppe i beskæftigelse. Det er bestemt ikke urealistisk. Efter kommunerne er begyndt at erklære langt flere flygtninge jobparate, er der også flere flygtninge, der er kommet i job. Samme øvelse bør kommunerne gøre over for for eksempel gruppen af kontanthjælpsmodtagere, foreslår Lars Storr-Hansen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';