Konferencen blev åbnet af klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV), der blandt andet sagde, at “der er en tæt kobling imellem klima, energi og bygninger”.
Det lille perspektiv giver mening. Hellere betale en lille håndværkerregning i dag end at betale en stor varmeregning i morgen.
– Byggebranchen kan virkelig gøre en forskel. 40 procent af den energi vi bruger, bruger vi nemlig i bygninger. Så både når det gælder nyt og gammelt byggeri, skal vi arbejde med energieffektiviteten, sagde ministeren blandt andet.
Opdateret
Han henviste videre til, at regeringen sidste år kom med sin Energirenoveringsstrategi:
– Med den bliver bygningsreglementets energikrav opdateret. Forventningen er, at vi med energirenoveringsstrategiens initiativer vil spare 35 procent på nettoenergiforbruget til opvarmning og varmt vand i 2050. BedreBolig-ordningen skal være en murbrækker til det private marked. Vi har uddannet et par hundrede BedreBolig-rådgivere over hele landet. De viser boligejerne, at det ofte kan betale sig at tage nogle energieffektive løsninger med, når boligen alligevel skal bygges om. BedreBolig-ordningen understøtter ret præcist samfundets klima- og energipolitiske mål. Til sammenligning vil det at genoplive BoligJobordningen ramme i periferien af skiven. Den ordning støtter nemlig også rent kosmetiske ombygninger. Faktisk har det vist sig, at under en tredjedel af håndværkerfradragene er gået til energibesparende vedligehold, sagde Rasmus Helveg Petersen.
Incitamenter
Jens Joel fra Socialdemokratiet erkender, at det er væsentligt at skabe incitamenter for, at boligejerne investerer i energiforbedringer af deres boliger:
– Vi har mange forskellige værktøjer i kassen. Vi kører blandt andet med nogle krav til fremtidig energiforbrug. Men vi har også puljer til renovering i den almene sektor og forbedring af den offentlige bygningsmasse. Og så har vi for boligejerne lavet Bedre Bolig-ordningen, der skaber mulighed for at lade besparelsen på energiregningen betale forbedringen. BoligJobordningen burde have handlet meget mere om energi. Men vi var i en krisesituation og ville sætte gang i hjulene. Det var ikke meningen permanent at bruge mange milliarder kroner på at holde relativt få arbejdspladser i gang. Skal det handle om energibesparelser, må man målrette tilskuddene, siger han.
Ærgrer sig
Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti går klart ind for BoligJobordningen som en af vejene til at øge energirenoveringen i ejerboliger:
– BoligJobordningen gav boligejerne mulighed for at anvende professionelle håndværkere til at renovere deres boliger, både hvad angår energi og andre retninger. Vi ærgrer os over, at den blev afskaffet og synes, at Venstre har lagt en god linie med hensyn til at genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft, siger Mikkel Dencker til Dagens Byggeri.
Mere information
Venstres ordfører Lars Chr. Lilleholt er på linie med Mikkel Dencker, men efterlyste i første omgang mere information, så man kan forklare boligejerne, hvorfor det er en god idé at energirenovere.
– De skal kunne se de økonomiske fordele ved at energirenovere boligen, så de kan reducere el-regningen og varmeregningen. Og så skal boligejerne huske at gemme deres kvitteringer for det udførte arbejde, fordi en blå regering efter det kommende valg vil genindføre BoligJobordningen med virkning fra 1. januar 2015. BoligJobordningen har mange fordele, herunder at afskaffe sort arbejde, skabe jobs for flere end 6.000 håndværkere og desuden foretage en lang række energirenoveringsarbejder, der ellers ikke var blevet gennemført, siger Lars Chr. Lilleholt.
