Som en del af de danske myndigheders forebyggelse af spredningen af coronavirus (COVID-19) har myndighederne anbefalet at udskyde eller aflyse alle arrangementer med mere end 1000 deltagere i marts måned. Building Green følger myndighedernes anbefalinger og støtter op om at stoppe spredningen på bedste vis.
Derfor er Building Green desværre i denne force majeure-situation nødsaget til at aflyse eventen i Aarhus 25. og 26. marts.
– Vores deltageres, udstilleres og medarbejderes sikkerhed er altid første prioritet for os. Vi er rigtig kede af aflysningen, og vi ved, at rigtig mange har set frem til at deltage og har lagt meget tid og arbejde i eventen, udtaler arrangør af Building Green Sarah Elhauge.
Building Green Aarhus kommer tilbage i 2021, og Building Green-teamet lægger nu alle deres kræfter i eventen i Hamborg i juni og i München og København i oktober, der afholdes som planlagt.