Over hele landet oplever borgere ude i kommunerne, at skoler og institutioner forfalder, og vejnettet er nedslidt.
Det ville umiddelbart være til at forstå, hvis kommunerne var økonomisk på gravens rand, men når de kommunale kasser i alt bugner med næsten 40 milliarder kroner, der bare venter på at blive brugt, er det svært at forstå, at pengene ikke kommer ud og gør nytte hos de borgere, der jo har betalt dem i form af skatter og grundskyld.
Det mener i hvert fald Dansk Byggeri, som fortæller, at kommunernes kassebeholdninger er vokset fra 24,7 milliarder kroner i 2009 til 39,5 milliarder kroner i 2016.
Finansminister Kristian Jensen vil bruge pengene til kommunale skattelettelser, men Dansk Byggeri peger på, at der venter større regninger forude.
Efterslæb
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, vurderer, at der er et renoveringsefterslæb på mindst 50 milliarder kroner i de offentlige bygninger, og ifølge Vejdirektoratets Belægningsindeks står det mange steder dårligt til med de kommunale veje.
Dansk Byggeris erhvervspolitiske direktør Torben Liborius siger til Dagens Byggeri, at pengene i de offentlige kasser kan bruges mange steder – blandt andet til skattelettelser og flere varme hænder – og Dansk Byggeri ikke er mod, at pengene i de kommunale kasser bruges på skattelettelser:
– Der bør være plads til at sætte skatten ned på arbejde. Men samtidig med, at en række kommuner har betydelige likvide midler i kassen, har de også en større bygningsmasse, som trænger til at blive vedligeholdt. Så set ud fra et husholdnings- og snusfornuftigt synspunkt, er det sjovere at lappe et lille hul end et stort hul, og derfor bør nogle af pengene bruges på bygningerne.
Bliver kun værre
Men kommunerne har også et ansvar for at undgå forfald på grund af dårlig vedligeholdelse af vores skattebetalte fysiske rammer. Problemet er bare, at kommunerne ikke får lov til at bruge pengene, som de bedst burde, nemlig til at vedligeholde og genoprette kommunernes veje og bygninger, der lider et alt for stort efterslæb i forhold til den nødvendige vedligeholdelse.
– Kommunerne og borgerne kan se, at der er et påviseligt et vedligeholdelsesefterslæb, som kun bliver værre. Det bør man gøre noget ved, siger Torben Liborius.
Gør det straks
Han understreger, at det er billigst at gøre tingene straks, når man opdager dem.
– Genopretning er væsentlig dyrere end løbende vedligeholdelse. Samtidig opfordrer vi kommunerne til at foretag den porteføljeplanlægning, som sætter dem i stand til at finde ud af, hvilke bygninger de skal beholde. Man skal jo ikke vedligeholde et hus bare for at vedligeholde det. Vedligeholdelse skal foretages, hvis bygningen også skal bruges fremadrettet. De bør løbende tilpasse deres bygningsmasse, siger Dansk Byggeris erhvervspolitiske direktør.
– Så længe pengene brænder i lommen på kommunerne, bør de se på en udgiftspost, der ellers bliver større, hvis de lader være, siger Torben Liborius, som efterlyser en forretningsmæssig betragtning på vedligeholdelsen af bygningerne.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';