Boligmarkedet kræver ikke indgreb nu

De rekordmange bolighandler er begrundet i rationelle markedsvilkår - og meget peger på normalisering senere på året.

1. kvartal 2021 var der 13.632 handler med parcel- og rækkehuse. Det viser nye tal fra FinansDanmark, som er de sidste nøgletal for boligmarkedet, der når at udkomme inden Det systemiske Risikoråd kommer med deres anbefalinger mandag 21. juni.

Men eftersom det er tal, der samler op på 1. kvartal, er de nye tal delvis blevet overhalet indenom af virkeligheden, hvor både antal fremvisninger og antal bolighandler er faldet i maj og juni – især for sommerhusenes vedkommende, siger Bo Sandberg, boligøkonom i DI.

Når DI ikke anbefaler et indgreb på boligmarkedet på denne side af sommerferien, skyldes det, at pris- og handelsaktiviteten er rationelt begrundet i reelle økonomiske forhold. Dels nogle varige tendenser til lav rente, stigende disponible indkomster og øget opsparing. Og dels en midlertidig effekt af det seneste års coronanedlukning, som har givet øget fokus på boligforbrug, fremrykning af bolighandler og mangel på alternative ting at bruge penge på. Derfor bør man som minimum afvente at se, hvordan markedet reagerer, når de midlertidige effekter er klinget af til efteråret.

De nye tal fra FinansDanmark viser et boligmarked, som ramte et toppunkt i 1. kvartal 2021 både med et rekordhøjt antal handler og fortsat tocifrede procentvise årlige prisstigninger.

Der er ikke i nyere tid handlet flere enfamiliehuse end i 1. kvartal i år, selvom vinterperioden plejer at være mindre travl for boligkøbere og -sælgere. Det svarer til, at der i årets første tre måneder er solgt et række- eller parcelhus et sted i landet ca. hvert niende minut døgnet rundt. Og hertil kommer så ejerlejligheder og sommerhuse oveni.

For også at præsentere statistik, der peger fremad, har FinansDanmark via Epinion spurgt 1.000 danskere om forventninger til boligprisernes fremtidige udvikling. Knapt 56 procent regner med fortsat stigende priser. 21 procent forventer uændrede boligpriser, mens under 3 procent venter prisfald. 20 procent svarer “ved ikke”.

Det er især værd at bemærke, at det “kun” er 17 procent af de adspurgte, der også forventer prisstigninger på over 5 procent i de kommende 12 måneder. Det matcher udmærket de økonomiske vismænds forventning om kraftige boligprisstigninger på ca. 14% i år, men mere moderate prisstigninger på 4,5% næste år.

Under alle omstændigheder understreger FinansDanmark og Epinions befolkningsundersøgelse, at der er en bred erkendelse af en række midlertidige coronaeffekter også på boligmarkedet, som falder bort, måske allerede til efteråret og i hvert fald i 2022, siger Bo Sandberg, skatte- og boligøkonom i DI.

Relateret indhold