Boligmarkedet er på ‘snooze’ – flere vil sælge end købe

Efter den historiske corona-tid er boligsalget de seneste måneder dykket yderligere. Ny analyse viser, at interessen for boligkøb er ganske høj - det skal bare ikke være lige.
Der er blevet flere boliger at vælge mellem samtidig med, at der sker betydelige nedslag i salgspriserne. Foto: Home / Palle Peter Skov.
Der er blevet flere boliger at vælge mellem samtidig med, at der sker betydelige nedslag i salgspriserne. Foto: Home / Palle Peter Skov.

I Boligsidens seneste køberbarometer, der er gennemført af analysevirksomheden YouGov, svarer godt hver syvende dansker (15,1 %), at de har planer om boligkøb det næste halve år:

– Det er en ganske stor interesse for boligkøb, men samtidig svarer næsten fire ud af ti købere, at de afventer lige nu. Populært sagt ‘snoozer’ de deres købsplanerne og ser, hvad der sker. Flere nye boliger til salg og til skarpere udbudspriser kan måske vække flere af køberne, siger Michael Dalsager, der er talsperson og boligmarkedsanalytiker i Home.

Boligejere er bedre polstret

Med stigende boligrenter og strammere kreditvurdering er der ifølge DIs boligøkonom, Bo Sandberg, tale om ‘købers marked’. Han henviser til Boligsidens tal, der viser, at det især er øst for Storebælt, at udbuddet af enfamiliehuse det seneste år er steget (87 % i Region Hovedstaden og 40 % i Region Sjælland):

– Boligmarkedet har henover efteråret tabt momentum for hvert eneste nøgletal, der offentliggøres. Men udviklingen skal ses på baggrund af de ekstraordinære prisstigninger og det historisk lave boligudbud, vi oplevede under corona-pandemien, siger han og tilføjer:

– Samtidig er det glædeligt, at langt de fleste boligejerne stadig er økonomisk godt polstrede, hvilket understreger at det opsving, vi har set i det senere år – i kontrast til under finanskrisen – er baseret på opsparing snarere end gældsætning.

Han henviser til de seneste tal fra FinansDanmark, der viser, at 99,87 % af boligejernes ydelser i 2. kvartal blev betalt rettidigt:

Langsommere tilpasning

Boligøkonom pointerer dog, at trenden går i retning af, at flere danskere sidder hårdere i det:

– Vi står foran en ret langstrakt tilpasningsproces på boligmarkedet, der trods alt ikke tilpasser sig helt så hurtigt som for eksempel aktiemarkederne. Jokeren henover vinteren bliver ikke kun inflationen og de stigende el- og varmeregninger, men i høj grad også om arbejdsmarkedet kan holde skansen, siger han.

Køberbarometer viser blandt andet også, at:

– der nu er 31.364 villaer og rækkehuse til salg på det danske boligmarked (en stigning på 4,3 % i forhold til sidste måned og ottende måned i træk).

– der nu er 28 % flere huse til salg end på samme tidspunkt sidste år.

– 65 af landets kommuner har et lavere udbud i forhold til samme tidspunkt i 2019.

– der godt 13 % af de udbudte sommerhuse i september blev solgt i løbet af måneden.

– salget for ejerlejligheder lå på knap 12 %, og at det samme var gældende for villaer og rækkehuse.

Relateret indhold