Det skal fremover ikke kun være personer, som grundet deres arbejde har været i kontakt med asbest, der skal have adgang til godtgørelsesordning for asbestofre. Det skriver fagbladet 3F.
Ordningen ønske udvidet til også at omfatte personer, der ikke selv har arbejdet med asbest, men har udviklet lungehinde-, bughinde- eller testikelhindekræft efter at have været udsat for en industriel smittekilde og andenhånds-eksponering af de potentielt livsfarlige asbestfibre.
– Problemet med asbest er, at det ikke lader sig afgrænse til et fabriksområde. Støvet og fibrene blæser i den retning, som vinden bærer dem. Derfor er der mange mennesker, som uforvarende er blevet udsat for asbest med risiko for at udvikle lungehindekræft, siger Øyvind Omland til 3F.
I finanslovsforslaget for 2021 er der næste år sat 9,1 millioner kroner af til at udvide ordningen for asbestofre. I 2022-2023 skal der sættes 9,6 millioner kroner af årligt og i 2024 yderligere 10,2 millioner kroner.