Arkitema prækvalificeret til Nyt Stavanger Universitetssygehus

I Stavanger skal der bygges et nyt universitetssygehus på cirka 100.000 kvadratmeter, der kan erstatte det gamle sygehus med 7.300 ansatte.
Arkitema er prækvalificerede til Stavangers nye universitetssygehus på 100.000 kvadratmeter. Foto: Colourbox.
Arkitema er prækvalificerede til Stavangers nye universitetssygehus på 100.000 kvadratmeter. Foto: Colourbox.

Arkitema Architects er prækvalificeret til det nye Stavanger Universitetssygehus. Her skal Arkitema fungere som totalrådgiver i team med Eliassen og Lambertz-Nilssen Arkitekter (Norge) som underrådgivere inden for arkitektur, EKJ som ingeniører samt Bygganalyse (Norge) som underrådgiver inden for kalkulation og beskrivelser.

I alt er otte teams prækvalificeret, og konkurrencen afgøres ultimo december 2014.

Arkitema Architects er aktuelt ved at færdiggøre Nyt Østfold Sygehus i Østfold, syd for Oslo. Det 85.000 kvadratmeter store sygehus har officiel åbning i november 2015. Nyt Østfold Sygehus er tegnet af Arkitema Architects, AART Architects og Eliassen og Lambertz-Nilssen Arkitekter (Norge).

Relateret indhold