Arkitektgruppen øger omsætning og indtjening

Arkitektgruppen, som udvikler bolig- og kontorbyggerier har i 2015 løftet omsætningen med mere end 70 mio. kr.
Et af Arkitektgruppens projekter er Teglhusene på Teglholm som er i samarbejde med NREP.
Et af Arkitektgruppens projekter er Teglhusene på Teglholm som er i samarbejde med NREP.

Fra regnskabet

  • Omsætning: 567,1 mio. kr. (495,5 i 2014)
  • Resultat før skat: 50,2 mio. kr. (19,9 i 2014)
  • Årets resultat: 45,4 mio. kr. (11,1 i 2014)
  • Egenkapital: 177,7 mio. kr. (144,2 i 2014)

Det netop offentliggjorte regnskab for 2015 viser, at der har været vækst hos Arkitektgruppen – både på bund- og toplinje.

Årets resultat før skat er steget fra 19,9 mio. kr. i 2014 til 50,2 mio. kr. sidste år. Og omsætningen er steget med mere end 100 mio. kr. – fra 495,5 til 567,1 mio. kr.

Vi forventer yderligere fremgang i aktivitetsniveauet i de kommende år.

Adm. direktør Kasper Rungfeldt Arkitektgruppen

– Vores vækst på top og bund i 2015 er tilfredsstillende. Vi forventer yderligere fremgang i aktivitetsniveauet i de kommende år, og det er vores ambition, at yderligere strategisk fokus samt best-in-class fokus på metoder og markedsdialog vil sikre vækst for Arkitektgruppen, siger adm. direktør Kasper Rungfeldt i en pressemeddelelse.

Mulighed for mere vækst

En overvejende del af koncer¬nens omsætning kan henføres til de mange projekter, som p.t. gennemføres i København ved Amager Strandpark, Sluseholmen, Teglholmen samt i Ørestad Syd og på Klosterbakken i Odense.

– Tættere partnerskaber via store investorer, herunder også kapitalfonde, giver os mulighed for yderligere vækst. Pensionskasser og solide danske investorer har fortsat appetit på ejendomsinvesteringer. I tillæg ser vi øgede udenlandske kapitalinteresser, der i stigende grad har fået øjnene op for det danske ejendomsmarked. Vi er derfor fortsat i markedet for ejendomme og grunde med gode beliggenheder i de største byer i Danmark, siger Kasper Rungfeldt.

Arkitektgruppen har i 2015 udvidet koncernbestyrelsen med yderligere 2 bestyrelsesmedlemmer. De nye bestyrelsesmedlemmer er Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i DADES A/S, samt Lars Holst, fhv. kreditchef i Nykredit.

Arkitektgruppen sælger i øjeblikket eksklusive ejerboliger på Klosterbakken i Odense, på Strandengen ved Køge Kyst samt Havhusene ved Amager Strandpark. I samarbejde med NREP pågår aktuelt salget af Teglhusene på Teglholmen i København.

Relateret indhold