Arkitektgruppen og NREP afslutter stort karrebyggeri

Forleden blev der holdt rejsegilde på Nordhuset, som er sidste ejendom i et stort karrebyggeri i Ørestad Syd. Nordhuset består af 125 lejeboliger og opføres i et joint venture mellem NREP og Arkitektgruppen.
Nordhuset er en del af Hesteskoen, der ligger som nabo til 8-tallet ud til Fælleden.
Nordhuset er en del af Hesteskoen, der ligger som nabo til 8-tallet ud til Fælleden.

Forleden afholdte Arkitektgruppen og NREP rejsegilde på det fælles boligprojekt, Nordhuset, som står færdig sommeren 2018. Nordhuset består af 125 lejeboliger samt 710 kvadratmeter erhverv. De fleste af lejlighederne med enestående udsigt over fælleden samt et stort fælles lokale på 115 kvadratmeter til ejendommens beboere.

Årstidernes Arkitekter har tegnet ejendommen, og Ingeniørfirmaet Henry Jensen er rådgivende ingeniør på byggeriet. Projektet er en del af det omfattende samarbejde mellem NREP og Arkitektgruppen.

– Nordhuset er et flot punktum på karréen i Ørestad Syd, hvor vi har arbejdet kontinuerligt siden 2010. Vi har mange store projekter i Køge, Odense, Horsens og ikke mindst i København, hvor vi er meget aktive, men dette er samlet set det største projekt i Arkitektgruppens historie, og jeg er meget stolt over det færdige resultat, hvor der er skabt god sammenhæng mellem ejer-, leje- og almene boliger, siger Robin Feddern, adm. direktør i Arkitektgruppen.

Karrebyggeriet ligger i Ørestad Syd med 8-tallet på den ene side og direkte adgang til fælleden. Karreen består af i alt fem etageejendomme samt 36 rækkehuse; Stepperne, som var det første byggeri, der blev sat i gang tilbage i 2010.

Samlet set er der opført cirka 50.000 kvadratmeter fordelt på 479 boliger og dertil ligeledes erhverv. Blandt ejerne af ejendommene er det almene boligselskab AAB, ejendomsselskabet Balder, Arkitektgruppen/NREP samt private boligejere. Derudover er der opført et parkeringshus under karreen som totalentreprise for By og Havn, som netop er åbnet op med 294 nye parkeringspladser til området. Og et fælles gårdmiljø for hele karreens beboere ovenpå. Det er arkitektfirmaet Vandkunsten, der har lavet planen for karren.

I forlængelse af rejsegildet afholdtes der om aftenen et arrangement for hele kareens beboere, hvor Arkitektgruppen bød på lidt mad og drikke i det nye gårdrum. Beboerne har været meget forstående og positivt indstillede over for byggearbejdet gennem årene, og det ville man fra Arkitektgruppens side gerne kvittere for.

Nordhuset er et flot punktum på karréen i Ørestad Syd, hvor vi har arbejdet kontinuerligt siden 2010.

Relateret indhold