Lige omkring 16 procent – svarende til hver sjette offentlige udbud i Danmark – bliver annulleret i processen. Det er mere end tre gange så mange som i Tyskland og 60 procent flere end i Sverige, der har tradition for at udbyde væsentlige flere opgaver end Danmark.
– De mange annullerede udbud bør give anledning til både bekymring og eftertanke hos myndighederne, siger afdelingschef i Håndværkerrådet Frank Korsholm og uddyber:
– Det påfører både myndighederne og de bydende virksomheder store ekstraomkostninger til ingen verdens nytte, og derfor er der brug for en markant opstramning blandt de offentlige indkøbere. Det kan ikke passe, at vi er så dårlige til at skrue udbudsmaterialet sammen, når man ser på, hvor lavt tallet er i de andre lande, siger Frank Korsholm.
Det er Rådet for Offentlig og Privat samarbejde, som netop har offentliggjort undersøgelsen. Den viser, at Danmark med 16 procent annullerede udbud klart topper listen med Sverige på andenpladsen med 10 procent, mens Finland og Tyskland ligger i bunden med kun 5 procent. Rådet anslår, at de annullerede udbud i 2012-13 alene har kostet virksomhederne op imod 200 millioner kroner.
Undersøgelsen viser desuden, at de danske annullationer ofte kommer meget sent i processen, idet 54 procent sker efter, virksomhederne har afgivet deres bud.
– Jo senere annulationen kommer ? jo større er omkostningen for virksomheden. Og der kan være tale om meget store omkostninger. Det koster meget let omkring et par hundrede tusinde kroner for en virksomhed at regne på et tilbud, og for små og mellemstore virksomheder kan de annullerede udbud derfor få fatale følger, da de ikke har meget kapital at stå imod med, siger Frank Korsholm.
Han opfordrer myndighederne til at indgå i en tættere dialog med erhvervslivet om, hvordan udbuddene skal skrues sammen. Dermed kan man få minimeret risikoen for at begå fejl, som efterfølgende fører en annullation eller til en klagesag.
– Det virker som om, myndighederne har berøringsangst over for erhvervslivet. Man frygter, at dialogen med virksomheder kan føre til klagesager, og derfor undlader de i stedet at kommunikere med virksomhederne. Men der er rent faktisk ret brede rammer for, hvad myndighederne må, og derfor er det på tide, at de kommer denne berøringsangst til livs og får gang i dialogen med erhvervslivet, siger Frank Korsholm.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';