Bygger en kommune en skole til 100 millioner kroner, vil der i gennemsnit være 324 kosmetiske mangler, 84 mindre alvorlige mangler og syv kritiske ting galt, når byggeriet afleveres.
Således indleder Ugebrevet A4 en artikel, hvor de har stillet skarpt på byggesjusk. De markante tal udgør et gennemsnit, som stammer fra en analyse af 795 virksomheder, der er blevet evalueret af Byggeriets Evalueringscenter, landets største leverandør af byggenøgletal.
Det er markante tal, der bringes i spil, og det er bestemt ikke noget, Bygherreforeningen bryder sig om.
– Der er stadig for mange mangler i byggeriet. Det betyder, at håndværkere fortsætter med at arbejde, når byggeriet er taget i brug. Produktiviteten bliver forringet, og i for eksempel en folkeskole vil larmen fra håndværkere give forstyrrelse, så indlæringen går ned, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, til Ugebrevet A4.
Det fremgår dog af Ugebrevet A4’s artikel, at evalueringerne ikke giver noget klart billede af den generelle situation. Det er især det offentlige, der ved større projekter stiller krav om byggeevalueringer. Men entreprenøren kan også selv vælge, hvis han gerne vil have bestemte byggerier evalueret, og derfor er det langt fra et helhedsbillede, evalueringerne tegner.
Fis i en hornlygte
Det oplyses, at de fleste byggerier, der evalueres af Byggeriets Evalueringscenter, sker uden at der bliver registreret mange fejl. Derfor vækker det også opsigt, når ti procent af virksomhederne får så dårlige bedømmelser, at de trækker gennemsnittet så langt ned.
Ugebrevet A4 har analyseret, hvilke virksomheder der samlet set klarer sig bedst og værst, når det gælder mangler, ulykker, tidsoverskridelser og kundetilfredshed. Nogle virksomheder skjuler resultaterne, mens andre lader dem stå til offentligt skue.
Blandt dem har mediet talt med tømrer og snedkermester Mogens V. Zeltner A/S, og han giver ikke meget for kvaliteten af evalueringerne.
– Hvis du spørger mig, er bedømmelsen en fis i en hornlygte. Man kan i bund og grund selv bestemme, hvilke sager man som virksomhed gerne vil have evalueret. Vi kunne have valgt af få evalueret smertefri sager. I stedet har vi to uheldige sager og en rosenrød, siger han uden at ville udtale sig yderligere.
Det løfter dog sløret for, at entreprenørerne i princippet kan udvælge de byggerier, de ved, ikke har så mange problemer, for på den måde at få et bedre image.
Fortidens synder
Ugebrevet A4 har også talt med El-installationsfirmaet Caverion som ligeledes får en af bundplaceringerne. Det skyldes angiveligt en del mangler, men det går ikke ud over kundetilfredsheden.
– Vi oplever, at kunderne er godt tilfredse, og det vægter højere end karakterbogen. Vi gør helt sikkert noget for at forhindre fejl og mangler. Det forbandede med karakterbogen er, at man kan have et godt samarbejde og være enige med kunden hele vejen igennem også om mangler, og så bonner det alligevel negativt ud, lyder det fra forretningsudviklingschef Erik Lind Olsen.
Det skal i den forbindelse nævnes, at Caverion for nogle år siden overtog en virksomhed, der havde flere nødlidende projekter, og det spiller også ind på vurderingen. Det viser, at det tager lang tid og flere evalueringer for at forbedre sine karakterer. En enkelt arbejdsulykke spiller ind på bedømmelsen længe, også selv når der har været mange fejlfri projekter efterfølgende. Derfor behøver bedømmelsen ikke være en afspejling af den aktuelle situation – men lige så meget et billede på tidligere fejl.
Kun “de gode”
Problematikken med, at det er virksomhederne selv, som langt hen ad vejen udvælger projekter til evaluering, bringes også på banen af Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet.
– Når man bliver evalueret, gør man sig ekstra umage. Derfor er tallene biased og viser mest noget om de virksomheder, der gør sig umage – ikke hvordan det ser ud i hele branchen, siger han til Ugebrevet A4
Hos Dansk Industri er man heller ikke overbeviste om værdien af vurderingerne.
– Vi jagter den dagsorden, at byggeriet skal vækste og øge produktiviteten. Det her evalueringssystem er en ekstra ting, der koster penge. Men det er ikke sikkert, at systemet giver en klar værdi. Mange virksomheder bruger kun evalueringssystemet, fordi det er et lovkrav, siger Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg.
– Virksomheder gør sig altid umage med at undgå fejl, uanset om de bliver evalueret eller ej. Det handler om at få tilfredse kunder. Det er vigtigt i en benhård konkurrence, fastslår Elly Kjems Hove over for ugebrevet A4.
