Når alle omkostninger til uddannelse, sundhed, SU og sociale ydelser er trukket fra, så bidrager den gennemsnitlige internationale dimittend, der er færdiguddannet i Danmark, med 2,06 mio. kroner til det danske samfund i en 13-årig periode fra 2007-2020.
Det skriver Ingeniørforeningen, IDA, på baggrund af en ny analyse, som foreningen har fået lavet af Damvad Analytics.
Tallene viser desuden, at bidraget til økonomien er endnu højere for de naturvidenskabelige og tekniske kandidater: En international kandidat på de tekniske og naturvidenskabelige studieretninger – eksempelvis en ingeniør – bidrager i gennemsnit med næsten 2,45 mio. kroner til samfundsøkonomien.
Mangler 13.000 kandidater i 2030
Ofte har snakken gået på, at internationale studerende er en økonomisk byrde for det danske samfund, men med de nye tal håber IDAs fungerende formand, Aske Nydam Guldberg, er, at samtalen fremover kommer til at handle om, hvordan Danmark tiltrækker og fastholder flere internationale studerende fremfor at afvise dem:
– Alene på områderne ingeniør, teknik og it vil vi mangle 13.000 kandidater i 2030. Skal vi løse den situation, vil det kræve et markant højere optag på ingeniøruddannelserne, som næppe er realistisk i en tid med faldende ungdomsårgange, siger han og kalder situationen kritisk:
Læs også: Nye tal øger presset: Så mange ingeniører skal der optages i 2035
– I de seneste år har et politisk flertal lagt et loft over, hvor mange internationale studerende, der kan komme hertil og tage deres kandidat. SU til internationale studerende også på ingeniør- og it-uddannelserne bliver set som en udgift fremfor en investering. Som analysen viser, er det dårligt købmandskab og tudetosset i en tid, hvor vi mangler højtuddannede med indsigt i teknologi og it. Derfor bør et nyt regeringsgrundlag allerhelst helt fjerne dette loft, eller som minimum sætte det i bero på de uddannelsesområder, hvor der er stor efterspørgsel. Det vil være klog uddannelsespolitik, der flugter med erhvervslivets fremtidige behov til gavn for vækst og velstand, siger han.
Styrker uddannelsesmiljøet
Analysen dokumenterer også, at selvom antallet af internationale dimittender er steget over tid, så har det ikke haft en negativ effekt for hverken beskæftigelsesgraden for internationale dimittender eller det gennemsnitlige samfundsøkonomiske bidrag, som hver dimittend leverer.
– Internationale studerende er en milliardgevinst for det danske samfund. Vi skal være taknemmelige for, at de kommer hertil, og at en stor og stigende andel vælger at blive og gøre karriere i Danmark. De bidrager til et styrket uddannelsesmiljø, og samtidig har vi hårdt brug for dem på arbejdsmarkedet, siger Aske Nydam Guldberg.
Beregningerne er udført på baggrund af data fra Danmarks Statistik og tager højde for, at en del af de internationale dimittender rejser hjem, når eksamensbeviset er i hånden.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';