Efter 6-9 års efterforskning offentliggør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) i dag det fulde sagskompleks over det store byggekartel. Det betyder i praksis, at anonymiseringen af de involverede parter ophæves. Dermed kan bygherrerne få indsigt i, om de har været ramt af karteldannelse og vurdere, om de vil lave et civilt søgsmål for at opnå erstatning.
– Den lange efterforskning har gjort, at den enkelte bygherre ikke altid har vidst, om man uden vidende har været ramt af karteldannelse og eventuelt kunne søge erstatning. Hidtil har det været vanskeligt for bygherrerne at få aktindsigt, men den mulighed åbnes der nu op for, og dermed kan bygherrerne få et bedre grundlag til at overveje, om de vil lave civilt søgsmål for at opnå erstatning, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, i en pressemeddelelse.
Den lange efterforskning har gjort, at den enkelte bygherre ikke altid har vidst, om man uden vidende har været ramt af karteldannelse.
Henrik L. Bang Direktør, Bygherreforeningen
Rimelig bødestørrelse
Den omfangsrige kartelsag har involveret en lang række virksomheder. 28 virksomheder har fået forelagt et bødeforlæg, hvoraf 19 foreløbig har accepteret at betale bøden. De resterende sager forventes enten afgjort ved retssager eller ved tiltalefrafald. Samlet har de 19 virksomheder accepteret at betale næsten 28 mio. kr. i bøde, og en enkelt af virksomhederne har betalt en bøde på 10 mio. kr., hvilket er den højeste bøde nogensinde i en kartelsag herhjemme.
– Hos Bygherreforeningen er vi tilfredse med, at bødernes størrelse afspejler, at der er tale om alvorlig økonomisk kriminalitet, der har resulteret i overpriser, som i sidste ende skal betales af borgerne eller lejerne, fordi der primært er tale om snyd over for offentlige og almene kunder, siger Henrik L. Bang.
Bøderne er givet efter den gamle lovgivning. Hvis sagerne var blevet vurderet efter den nye konkurrencelov, ville bødestørrelsen have været højere, og fængselsstraf ville ligeledes have været en mulighed.
Københavnsk kartel
Virksomhederne i kartellet er sigtet for at have snydt især københavnske bygherrer ved at have aftalt ulovlige priser i både private, almene og offentlige byggeprojekter til en samlet værdi af 400-500 mio. kr. Ifølge KFST koster egentlige kartelsager samfundet penge i form af overpriser på anslået 10-50 procent på håndværker- og entreprenørarbejder.
– Bygherreforeningen kan p.t. ikke vurdere, hvor mange civile søgsmål kartelsagerne vil munde ud i. I sidste ende er det en vurdering fra den enkelte bygherre af, om det er muligt at løfte en tilstrækkelig bevisbyrde for at kunne få erstatning, siger Henrik L. Bang.
I mange tilfælde vil det være svært at løfte bevisbyrden. Det drejer sig især om tilfælde med ‘lånt’ pris, hvor tilbudsgiverne viser hinanden deres priser og låner dem af hinanden. Drejer sagen sig om deciderede ‘mestergrise’, er det ofte lettere at løfte bevisbyrden. Der er tale om en mestergris, når en bygherre udbyder en entreprise i licitation, og tilbudsgiverne aftaler, hvis tur det er til at vinde licitationen, mens de, der ikke vinder, får betaling fra vinderen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';