Adserballe & Knudsen med nyt speciale

Adserballe & Knudsen opfører 1.800 kvm bygninger til Solvangskolen i totalentreprise. Hovedparten af de nye bygninger opføres oven på eksisterende kælder.
Ved modulbyggeri er det afgørende, at entreprenøren udfører et præcist og nøjagtigt forarbejde, så alt passer, når modulerne monteres på fundamentet. Pressefoto.
Ved modulbyggeri er det afgørende, at entreprenøren udfører et præcist og nøjagtigt forarbejde, så alt passer, når modulerne monteres på fundamentet. Pressefoto.

Om opgaven

  • Totalentreprise: Adserballe & Knudsen
  • Bygherre: Furesø Kommune
  • Rådgiver: Ingeniør?ne
  • Arkitekt: Mangor & Nagel
  • Pris: 24,4 mio. kr
  • Periode: Maj-december 2016

Adserballe & Knudsen opfører i løbet af sommerferien 1.800 kvm præfabrikeret modulbyggeri til Solvangskolen i totalentreprise. Af hensyn til undervisningen og elevernes sikkerhed skal råhuset stå færdigt, når de undervisningen går i gang igen. De nye bygninger opføres delvist på eksisterende kælder, mens omkring 500 kvm er tilbygning og udvidelse af skolen. Det oplyser Adserballe & Knudsen i en pressemeddelelse.

– Det er blevet lidt af et speciale for os at bygge nyt byggeri på eksisterende fundamenter samt at udvide og sammenbygge nyt og gammelt. Som altid, når der skal bygges oven på noget gammelt, dukker der ukendte ting op, som tager tid, men det håndterer vi. Vi skal måske løbe lidt stærkere og være fleksible, men det er vi vant til som entreprenør. Vores opgave er at sikre, at skolen og Furesø Kommune er tilfreds i sidste ende, siger udviklingsdirektør i Adserballe & Knudsen, Frederik Spanning.

Vigtig tidsfaktor

Adserballe og Knudsen har udført en tilsvarende opgave for PAB på Amager og Brunevang i Rødovre og erfaringerne derfra kan entreprenøren bruge til at løse de udfordringer, der er forbundet med at bygge nyt på eksisterende fundament eller kælder. Derudorver spillet tidsaspektet også en rolle i projektet.

– Tidsfaktoren har en central rolle i denne totalentreprise. Projekteringen er udført på meget kort tid, og vi har blandt andet budt ind med vores erfaring, så løsningerne er bygbare og kan udføres rationelt. Dermed har vi også kunnet tage ansvaret for at sikre en kort og effektiv byggeproces. Målet er, at råhuset kan opføres i skolens sommerferie, hvor vi ikke forstyrrer skolearbejdet. Og ikke mindst, at den nye del af skolen hurtigt kan tages i brug, og kommunens tidsplan kan holde, siger Frederik Spanning.

Opgaven er i tråd med Adserballe & Knudsens udvikling og strategi, hvor virksomheden gerne byder ind på totalentrepriser, hvor der er mulighed for at være med til at optimere processen og kvaliteten.

Siden starten i maj har Adserballe & Knudsen arbejdet med fundamentet, kloak og installationer til de nye bygninger. Når råhuset er på plads, skal Adserballe & Knudsen udføre alle de indvendige arbejder, montere vinduer og færdiggøre byggeriet. Omkring 20 håndværkere og to funktionærer er beskæftiget med alle opgaverne, som forventes at vare året ud.

Relateret indhold