Åbent hus i stort Aarhus-byggeri

Det almene boligprojekt "Havnehusene" på Aarhus Ø åbner dørene på lørdag.
Til maj kan de første beboere flytte ind i Brabrand Boligforenings "Havnehusene" på Aarhus Ø. Visualisering: Luplau & Poulsen.
Til maj kan de første beboere flytte ind i Brabrand Boligforenings "Havnehusene" på Aarhus Ø. Visualisering: Luplau & Poulsen.

Et af de mest spændende almene boligprojekter nogensinde i Aarhus er opførelsen af Havnehusene på Aarhus Ø. Brabrand Boligforening er bygherre på projektet, og boligforeningen inviterer på lørdag alle interesserede inden for i to opgange, hvor man kan besøge de færdige lejligheder, heraf én der er møbleret.

I timelapsevideoen herunder kan du se byggeriet opført på under to minutter.

[html]PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNDA2IiBoZWlnaHQ9IjIyOCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GVno2REtZTWh2ZyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=[/html]

Byggeriet består af 83 boliger til familier og 50+ generationen samt 179 ungdomsboliger. Det samlede boligareal er 12.000 kvadratmeter.

Indflytning til maj

Havnehusene opføres i etaper med familieboliger, seniorboliger og ungdomsboliger. Første etape består af familieboliger med forventet indflytning den 15. maj. Anden etape består af seniorboliger med indflytning den 15. september, mens ungdomsboligerne forventes at stå klar i 2016.

Havnehusene er tegnet af Luplau & Poulsen Arkitekter i samarbejde med Adept og opført af Dansk boligbyg. Luplau & Poulsen står bag naboprojektet “Kanalhusene”.

Fra drivhusene øverst i Havnehusene. Visualisering: Luplau & Poulsen.
Fra drivhusene øverst i Havnehusene. Visualisering: Luplau & Poulsen.

Relateret indhold