Aarsleff vokser uden for landets grænser

Til gengæld havde landets største enreprenørkoncern en mindre tilbagegang i Danmark i løbet af seneste kvartal.
Både top- og bundlinje fik en stigning i regnskabsårets første kvartal i forhold til samme periode året før. Foto: Per Aarsleff A/S.
Både top- og bundlinje fik en stigning i regnskabsårets første kvartal i forhold til samme periode året før. Foto: Per Aarsleff A/S.

Fra regnskabet 1. okt-31. dec. 2017

  • Omsætning: 3.002 mio. kr. (2.917 mio.)
  • Res. før skat: 103 mio. kr. (98 mio.)
  • Antal medarbejdere: 6.233 (6.056)
  • Ordrebeholdning pr. 31. dec 2017: 10.368 mio. kr.
  • Ordreindgangen i kvartalet: 3.904 mio. kr.

Med en samlet omsætning på over 3 milliarder kroner i løbet af det forskudte regnskabsårs 1. kvartal (1. oktober-21. december 2017) er Aarsleff-koncernen kommet godt i gang med regnskabsåret. Også på bundlinjen var der fremgang, idet resultatet før skat landede på 103 millioner kroner mod 98 millioner i samme kvartal året før.

Det gode resultat skyldes især omsætningen i udlandet, der er steget med 17,8 procent, mens den samtidig faldt i Danmark med 2,5 procent.

‘Omsætningsvæksten kan primært henføres til Rørtekniksegmentet, hvor opkøbet af norske Olimb har bidraget til en vækst på 26,7 procent’, hedder det i en pressemeddelelse.

Omsætningen i sektionen Anlæg & Byggeri steg også men dog noget mere beskedent – nemlig med 1,1 procent. I Funderingssegmentet indkasserede Aarsleff et fald i omsætningen med 11 procent.

Forventningerne til det samlede årsregnskab fastholdes, hvor omsætningen forvetes at lande ca. 5 procent højere end seneste regnskabsår.

Relateret indhold