I maj opkøbte Per Aarsleff A/S det islandske entreprenørselskab Istak Island, og nu har det islandske datterselskab fået en kontrakt på opførslen af en ny amerikansk ambassade i den islandske hovedstad Reykjavik, det oplyser Per Aarsleff A/S i en fondsbørsmeddelse.
Arbejdet påbegyndes i løbet af næste måned og strækker sig over knap tre år. Værdien af kontrakten udgør cirka 220 millioner danske kroner.
Kontrakten påvirker ikke Aarsleffs forventninger til regnskabsåret 2014/2015, som afsluttes den 30. september 2015.
Aarsleff har endnu ikke offentliggjort mere om projektet.