Aarsleff opjusterer omsætningsmålet

Danmarks største entreprenørkoncern har haft en god sommer, og det kan ses på forventingerne til den samlede årlige omsætning.
Der kommer stadig flere penge ind hos Per Aarsleff A/S. Foto: Colourbox.
Der kommer stadig flere penge ind hos Per Aarsleff A/S. Foto: Colourbox.

Tre procentpoint.

Så meget vokser Per Aarsleff A/S’ forventninger til det indeværende regnskabsår. Det skriver selskabet i en fondsbørmeddelelse. Resultatet af de første ni måneder er nemlig, at den samlede koncernomsætning steg med 13,3 procent til 9.995 millioner kroner.

Resultatet følger dog ikke med. Det er blevet 377 mililoner mod 343 millinoer sammenholdt med i de første ni måneder af sidste regnskabsår. Resultatet er som tidligere oplyst påvirket af, at Aarsleff i første kvartal måtte indregne et uventet tab på 72 millioner kroner som følge af en voldgiftssag vedrørende opførelsen af et biogasanlæg. Ebit før indregning af voldgiften er således 449 millioner.

Ifølge administrerende direktør Jesper Kristian Jacobsen skyldes opjusteringen i omsætningen i særlig grad et generelt højt aktivitetsniveau.

– Henover sommeren har vi haft rigtig travlt. Vi har vundet opgaver som Skagen Havn og Naturhistorisk Museum i København, men det er især tilkomsten af et pænt antal små og mellemstore opgaver, der får os til at opjustere omsætningen, siger han til Dagens Byggeri og understreger, at man i ledelsesgruppen er tilfredse med udviklingen.

Vi har vundet opgaver som Skagen Havn og Naturhistorisk Museum i København, men det er især tilkomsten af et pænt antal mellemstore opgaver, der får os til at opjustere.

Relateret indhold