Aarhus tiltrækker ingeniørspirer

Flere end nogensinde før har søgt ind på ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet via kvote 2.
At ingeniørvidenskab er blevet populært kunne også ses til uddannelses-eventen U-days i starten af marts, hvor over 800 unge mennesker gæstede AU Engineering for at lære mere om ingeniøruddannelserne - en stigning på knap 70 pct. i forhold til 2017. Foto: AU Foto.
At ingeniørvidenskab er blevet populært kunne også ses til uddannelses-eventen U-days i starten af marts, hvor over 800 unge mennesker gæstede AU Engineering for at lære mere om ingeniøruddannelserne - en stigning på knap 70 pct. i forhold til 2017. Foto: AU Foto.

Det er populært som aldrig før at læse til ingeniør i Aarhus. Det viser tallene for kvote 2-ansøgningerne, hvor der var deadline 15. marts.

1.100 unge mennesker har således søgt ind på ingeniøruddannelserne, hvilket er en stigning på syv procent i forhold til sidste år og det største antal kvote 2-ansøgninger nogensinde til AU Engineering, Aarhus Universitet.

– Det er utroligt positivt, og jeg tror, en stor del af forklaringen er, at Aarhus har fået ry som en virkelig god ingeniørby. Aarhus Universitet udbyder både diplom- og civilingeniøruddannelser, vi har et rigt og inspirerende forskningsmiljø på ingeniørområdet, og vi har et kæmpe opland, der er meget ihærdige efter at få fat i vores dimittender, siger Conni Simonsen, direktør for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Hun fortsætter:

– Den store søgning til vores uddannelser beviser om noget, at det er blevet populært at være ingeniør. Det er blevet populært at arbejde med konkrete problemstillinger og gøre en forskel for samfundet og verden. Det siger virkelig meget godt om den unge generation, at de har den holdning.

Hun understreger desuden, at stigningen i antallet af kvote 2-ansøgninger – for femte år i træk – imødekommer regeringens ønske om at få flest muligt unge til at gennemføre en videregående uddannelse, som erhvervslivet i høj grad efterspørger.

Det er utroligt positivt, og jeg tror, en stor del af forklaringen er, at Aarhus har fået ry som en virkelig god ingeniørby.

Relateret indhold