I november var der 2.767.800 personer med lønmodtagerjob. Aldrig har der været flere lønmodtagere i job. Og den gode nyhed er, at arbejdsstyrken stiger nogenlunde ligeså kraftigt som beskæftigelsen. Det udskyder det tidspunkt, hvor vi støder mod loftet på arbejdsmarkedet, og der ikke er flere ledige hænder at bringe i spil.
Presset på arbejdsmarkedet og manglen på arbejdskraft er ganske vist tiltaget gennem 2018, men alligevel bliver det nye danske “kongetal” ved at levere varen:
Fremgangen på arbejdsmarkedet er den vigtigste vækstmotor i dansk økonomi. Udover at skabe gang i hjulene, sikrer jobvæksten også stigende disponible indkomster og en høj grad af jobsikkerhed. Begge dele er med til at understøtte hjemmemarkedet, både det dagligdags privatforbrug, men også større og mindre renoveringsprojekter i vores boliger.
Lavere jobvækst i 2019
Dansk Byggeri venter dog en noget lavere jobvækst i 2019 end i 2018. Både i forhold til den stigende internationale usikkerhed, der rammer eksporten, samt at opsvinget efter fem års fremgang nu må forventes at komme ind i en mere moden og rolig fase – også hvad lønmodtagerbeskæftigelsen angår.
Zoomer man ind på bygge- og anlægsbranchen er fremtidsudsigterne lidt mere brogede, selvom jobskabelsen fortsat så fin ud i november.
I byggeriet var der i november ligesom i de foregående måneder en fortsat jobvækst på cirka 350 lønmodtagere. Dermed kan det allerede nu konkluderes, at 2018 blev endnu et flot år på byggeriets arbejdsmarked.
Men her i 2019 vil vi formentlig se en mere flad beskæftigelseskurve og et todelt marked. På den ene side vil der fortsat være solid aktivitet ved boligbyggeri og renoveringer, mens anlægsbranchen – dvs. vej- og baneanlæg – trækker i modsat retning.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';