50.000 kvm klar til sundhedsforskning og -undervisning

Størstedel af den 50.000 kvm mellembygning SDU Sund mellem Syddansk Universitet og det nye universitetshospital Nyt OUH er nu afleveret. Studerende og forskere kan rykke ind til efteråret.
SDU Sund forbinder Nyt OUH til venstre og Syddansk Universitet (SDU) til højre. Bygningsstrukturen matcher SDU, så der bl.a. er i alt 3 etager med en delvis åben parterreetage, hvilket tillader stier og landskab at passere under bygningen.
SDU Sund forbinder Nyt OUH til venstre og Syddansk Universitet (SDU) til højre. Bygningsstrukturen matcher SDU, så der bl.a. er i alt 3 etager med en delvis åben parterreetage, hvilket tillader stier og landskab at passere under bygningen.

SDU Sund – Sundhedsfaglige Fakultet

  • Supplerende adresse: J.B. Winsløws Vej
  • Bygherre: Bygningsstyrelsen
  • Bygherreadministrator: Vejdirektoratet
  • Bygherrerådgiver: C.F. Møller A/S og Niras
  • Lejer: Syddansk Universitet (SDU)
  • Byggeleder, arkitekt: Khr Architecture og Dall & Lindhardtsen
  • Byggeleder, ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører
  • Byggeleder: Sweco
  • Totalrådgiver, arkitekt, ingeniør: Medic Ouh I/S, c/o KHR Architecture A/S
  • Arkitekt: White Arkitekter
  • Ingeniør: Oj Rådgivende Ingeniører og WSP Sverige
  • Teknisk rådgiver: Exigo
  • Bæredygtighed: Bæredygtighedstiltag ud over bygningsreglementet
  • Byggestart: Oktober 2019
  • Forventes færdigt: Maj 2023
  • Estimeret budget: 1,4 mia. kr.
  • Omfang: 50.740 kvm, 3 etager
  • Kilde: Byggefakta

Snart er Syddansk Universitets nye fakultetsbygning SDU Sund klar til studerende, undervisere og forskere. De fleste entrepriser i byggeriet er blevet overdraget i en såkaldte AB-aflevering til Vejdirektoratet, der er projektets bygherreadministrator for Bygningsstyrelsen. Det er et godt tegn på, at projektet bevæger sig ind i slutfasen.

SDU Sund skal binde Syddansk Universitet sammen med det nye Odense Universitetshospital, og samtidig udgøre en stor del af rammerne for de studerende undervisning.

Byggeriet tager afsæt i SDU Campus Odenses bygningsstruktur og arkitektoniske formsprog med tre nord-syd gående fløje, der forbindes af en række øst-vestgående tværgader, hvor der er opholdsområder i tæt forbindelse med fælles faciliteter som mødelokaler, printrum og tekøkkener.

Det har taget ca. tre og et halvt år at bygge det 50.000 kvm store SDU Sund, der her ses fra Nyt OUH. De rustfarvede bygninger i baggrunden er SDU's universitetsbygninger.
Det har taget ca. tre og et halvt år at bygge det 50.000 kvm store SDU Sund, der her ses fra Nyt OUH. De rustfarvede bygninger i baggrunden er SDU’s universitetsbygninger.

Et par entrepriser mangler

Sammenkoblingen stiller helt særlige krav til byggeriet, som blandt skal bestå af retsmedicinsk institut, ligsynsrum, laboratorier, dissektionssale og en række andre specialiserede lokaler.

– De seneste år har budt på en del udfordringer for branchen som helhed, så vi er godt tilfredse med, at vi nu nærmer os målstregen. Der er stadig et par entrepriser, som vi skal have færdiggjort, inden vi kan byde universitetets folk velkommen, siger projektchef Per Seidelin fra Vejdirektoratet.

Entrepriserne for landskab og teknik er stadig undervejs, men afsluttes hen over sommeren. Sideløbende forventes universitetet af kunne flytte ind, og projektet overdrages fra Vejdirektoratet til Syddansk Universitet den 31. august, så det nye fakultet kan være klar til de studerende, når efterårssemesteret starter.

Relateret indhold